Lune forårs- og sommerdage kalder på grillhygge i haven med familie og venner. I den forbindelse kan I byde gæsterne på en indbydende sommer-hotdog med vores klassiske grillpølse, der er krydret med æbler, bacon og sort peber. Hotdoggen er smurt med vores smagfulde hummus og pesto og toppet med sprøde majs og syltede rødløg. Du kan bage dine egne hotdogbrød, hvis det skal være lidt ekstra luksus.

Sådan gør du

Kog majskolben og skær selve majsen fra kolben. Lun majsen i en gryde eller pande med lidt smør.

Pølserne grilles ved lav til middel varmen til de er sprøde og gennemvarme. I de sidste minutter grilles pølsebrødet så det får lidt farve.

Skær pølsebrødene op og smør indvendigt med hummus. Læg pølserne i brødet og top af med pesto, de lune majs og syltede rødløg.

Ingredienser

4 pølsebrød - gerne bagt med masser af smør
4 Meyers grove pølser med æble og sort peber
4 spsk hummus
4 tsk pesto
1 tsk majskolbe
40 g syltede rødløg


Sæson opskrifter

For at kunne skabe retter der giver maksimalt udbytte på smag og konsistens ynder vi at bruge råvarer når de er i sæson. Her finder du alt fra vinterens simreretter, til sommerens salater, tærter med efterårets frugter og til når de første spæde grøntsager begynder at titte frem til foråret.