Rugbrødslagkage med syltede solbær

Rugbrødslagkagen stammer oprindeligt fra Sønderjylland, og kaldes også for brødtorte. Rugbrødsbundene bages med daggammelt rugbrød, og her fyldes de med en skøn, hjemmelavet solbærsyltetøj, flødeskum og et gavmildt riv chokolade. Du kan sagtens skifte fyldet ud med andre bær i sæson. Til at bage rugbrødsbundene skal du bruge en springform på ca. 25 cm i diameter.

Rugbrødslagkage med syltede solbær

Sådan gør du

Rugbrødsbunde

Forvarm ovnen til 150º. Smør springformen med smør, og drys med lidt sukker. Hæld det overskydende sukker væk. Pisk æg, rørsukker og brun farin sammen, til det er meget luftigt. Sigt kakao, majsstivelse og bagepulver sammen, og vend det i æggemassen. Riv rugbrødet på et rivejern og vend det til sidst i – og her er det vigtigt, at det er tørt rugbrød, du bruger, for det skal kunne suge væsken i dejen. Kom rugbrødsdejen i springformen, og bag den i midten af ovnen i ca. 50 minutter. Tag den færdige kage ud af ovnen, og afkøl den på en bagerist.

Kagecreme

Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Mas kornene sammen med lidt af sukkeret med den flade side af kniven, så kornene skilles ad. Bland vaniljesukkeret med resten af ingredienserne til cremen i en gryde, og varm op under omrøring, indtil cremen begynder at tykne. Lad cremen koge i 1 minut. Hæld cremen i en skål, og lad den køle af. Hvis du ikke gider skind på cremen, så læg et stykke husholdningsfilm helt ned oven på cremens overflade – det er lige til at trække af, når cremen er kold.

Syltede solbær

Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Mas igen kornene sammen med lidt af sukkeret med den flade side af kniven, så kornene skilles ad. Kom solbær, sukker, vaniljesukkeret og vaniljestangen i en gryde, og bring det hele i kog. Lad det småkoge i 10–15 minutter. Tag gryden fra varmen, og hæld de syltede solbær på rene glas. Lad solbærrene afkøle.

Saml kagen

Når bund, creme og sylt er afkølet, flækkes kagebunden på midten, og lægges sammen med creme og solbærsylt – syltet nederst, så det kan væde bundene (der er i øvrigt mere sylt, end du skal bruge til lagkagen; gem det til yoghurt eller is en anden god dag). Stil lagkagen på køl indtil servering. Så tæt på servering, som det er muligt for dig, skal du pynte kagen. Først skal den dækkes med letpisket flødeskum, og dernæst skal den have et gavmildt riv chokolade.

Relaterede opskrifter

Vegansk

Vegetarisk

Vores version af den traditionelle salat empedrat fra det catalanske køkken. Spis den med brød som en let frokost eller i et større måltid som her. Salbitxada minder noget om en anden ligeledes catalansk sauce, romesco. I Catalonien spises den til såkaldte calcots, der er små porrelignende løg. Dem griller man helt sorte, så fjerner man den yderste skal og dypper det fløjlsbløde løg i saucen. Calcots er svære at opdrive på disse kanter, men små nye porrer kan bruges.

Frokost

Disse supersaftige snegle baseret på vores ølandshvededej er uhyre lækre, ungerne elsker dem og hvis jeg ikke har tid til en ordentlig frokost, snupper jeg en ølandssnegl og jeg gør det med glæde. Her er sneglene rullet med rå tomatsauce og comté, men du kan selvfølgelig variere fyldet.

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Disse forrygende brunkager smages til med appelsinskal og er uden sukat. Du kan dog tilsætte 25 g hakket sukat, hvis du ønsker det. Det er essentielt, at du ikke overbager dem; knashårde brunkager er der ikke meget ved.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.