Tilbage til opskrifter

Pasta med bønner og parmesan

Sådan gør du

Hak løget fint og sautér det i olivenolie ved middel varme, til det er blødt og let gyldent. Tilsæt den flåede kylling og de hvide bønner, og hæld derefter hvidvinen i gryden. Lad vinen koge ind, til alkoholen er fordampet og smagen koncentreret. Tilsæt kyllingefonden, og lad retten simre roligt. Sørg for, at væsken ikke reducerer mere end til cirka 1/3 – bønnerne og kyllingen skal stadig være dækket af væde.

I mellemtiden bringes en gryde med rigeligt, saltet vand i kog. Kog pastaen, til den er al dente – med lidt bid – og dræn den derefter godt. Vend den varme pasta i gryden med kyllinge-bønneblandingen. Bring retten op til kogepunktet igen, og tilsæt lidt ekstra olivenolie og friskkværnet sort peber. Når retten begynder at tykne let, tages den af varmen. Tilsæt revet parmesan og pecorino, og rør godt, indtil osten er smeltet og danner en cremet sauce, der binder sig til pastaen.

Afslut med en smule god olivenolie på toppen for ekstra smag og glans – og server straks.

Ingredienser

1 løg
1 fed hvidløg
1 dl hvidvin
2 håndfulde flået kogt kylling
2 håndfulde kogte hvide bønner eller 1 dåse hvide bønner fra Øland
2 håndfulde pasta
1 dl kyllingefond eller bønnevand
olivenolie
6 blade salvie
sort peber
1 håndfuld revet parmigiano reggiano
1 håndfuld revet pecorino
Lidt smør og en sjat olivenolie