Kyllingesalat med fermenterede asparges, estragon og peberbacon

En cremet, klassisk kyllingesalat med masser af urter. Lav den med rester fra en helstegt kylling, eller kog et par overlår til formålet. Du kan sagtens bruge friske grønne asparges, men de fermenterede hvide giver et delikat syrligt touch og en god konsistens. Og med dem kan du lave salaten, når aspargessæsonen er slut, uden at skulle købe et bundt, der er transporteret hertil fra den anden side af kloden.

Kyllingesalat med fermenterede asparges, estragon og peberbacon

Sådan gør du

Skær 4 af baconskiverne i tynde strimler, og rist dem sprøde på en pande uden andet fedtstof. Læg dem på køkkenrulle. Rist de øvrige skiver bacon sprøde, og læg også dem på køkkenrulle

Pluk kyllingekødet i stykker – ikke alt for småt, salaten skal gerne have noget struktur.

Skær aspargesene i tynde skiver. Skyl krydderurterne, dryp dem godt af, og hak dem groft.

Vend kyllingekød, den lille portion bacon i strimler og asparges sammen med mayonnaise og skyr og de fleste af urterne – hold gerne en lille håndfuld urter tilbage til pynt. Smag til med salt og peber, og evt. lidt af lagen fra aspargesene – husk den er meget salt.

Drys med de sidste urter, den sprøde bacon, og server salaten med ristet, koldhævet hvedebrød eller rugbrød.

Meyers salater året rundt

Salatskålen er et sted, hvor du kan tillade dig lidt af hvert, og den er samtidig en oplagt mulighed for at bringe grøntsagerne ind som omdrejningspunkt for dit måltid. Slå op og find inspiration, når du skal finde måden at bruge sæsonens aktuelle grøntsager på.

'Meyers salater året rundt' er propfuld af grønne opskrifter på sprøde, saftige og friske salater, der med garanti vil overbevise dig om at spise flere – og flere forskellige – grøntsager. Opskrifterne er nemme at gå til, og giver dig også tips og tricks til de simple teknikker, der løfter dine salater til nye højder.

Få et smugkig her

Politiken anmeldte 'Meyers salater året rundt' to gange. Se anmeldelse af Annette Nyvang her og anmeldelse af Henrik Palle her.


Relaterede opskrifter

Vegansk

Vegetarisk

Vores version af den traditionelle salat empedrat fra det catalanske køkken. Spis den med brød som en let frokost eller i et større måltid som her. Salbitxada minder noget om en anden ligeledes catalansk sauce, romesco. I Catalonien spises den til såkaldte calcots, der er små porrelignende løg. Dem griller man helt sorte, så fjerner man den yderste skal og dypper det fløjlsbløde løg i saucen. Calcots er svære at opdrive på disse kanter, men små nye porrer kan bruges.

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Aftensmad

Forårsmad

Sommermad

Dansk mad

Hvis du vil lave rigtig gode frikadeller, er det ikke kun hovedet, du skal holde koldt – også farsen! Hvis en fars bliver for varm under blandingen, så skiller den, og frikadellerne bliver tørre og grynede i stedet for spændstige og saftige. Grænsen er 15°, og den krydser man hurtigere, end man tror. Vi serverer de klassiske frikadeller med kål og en mild sennepsdressing

Dansk mad

Frokost

En hjemmelavet, klassisk grisesylte, er nem at lave og smager fantastisk sammen med rødbeder, salat samt godt rugbrød og grov sennep. Sylten passer perfekt til julefrokosten og vil med garanti sprede glæde hos dine gæster.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.