Sådan gør du
Dagen før
Drys kyllingen eller lårene med salt, dæk dem til, og sæt dem i køleskabet
På dagen
Varm olien og smørret op i en bredbundet gryde, og brun kyllingen eller kyllingestykkerne grundigt på begge sider. Krydr med salt og peber, og tag kyllingen op af gryden.
Pil løg og hvidløg, og hak dem groft. Hvis fedtstoffet fra kyllingen er blevet for branket, så erstat det med nyt fedtstof i gryden. Svits løgene, til de er helt møre – pas på, de ikke får for meget farve. Rist gurkemeje, chili og ingefær med i de sidste par minutter.
Kom kyllingen tilbage i gryden sammen med bouillonen, og kog den op ved svag varme. Skær indmaden ud af den saltede citron, og kasser den, og snit skallen i mindre stykker.
Tilsæt safran, oliven og den saltede citron, og kog retten ved svag varme i 1½ time under låg. Når retten er færdig, skal sovsen være tæt og kraftig. Er det ikke tilfældet, så kog lidt videre uden låg.
Smag til med havsalt og friskkværnet peber, og juster evt. friskheden med citronsaft.
Server kyllingen med de friske urter og friskbagt brød.
Ingredienser
Kyllinge-tagine
1 kylling eller 8 overlår
1 ½ tsk fint salt
1 spsk olivenolie
80 g smør
500 g løg
2 fed hvidløg
1 spsk. gurkemeje
½ tsk. chilipulver
1 tsk. stødt ingefær
1 liter lys fjerkræbouillon
1 saltet citron (fås i mellemøstbutikker)
8-10 safrantråde
200 g grønne oliven af god kvalitet, gerne med sten, da de har den bedste smag
2 håndfulde grofthakket persille og koriander
Desuden
havsalt
friskkværnet peber