Koldskål med rabarber og knas

Den klassiske opskrift i en version med rabarber og knas. Du kan enten lave den old school, eller i en version som fromage.

Koldskål med rabarber og knas

Sådan gør du

Klassisk koldskål

Pisk æggeblommer og sukker helt hvidt, til sukkeret er opløst.

Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og pisk dem i æggesnapsen. Tilsæt kærnemælk, tykmælk, citronskal og citronsaft til æggesnapsen, og rør grundigt, så alle ingredienserne bliver godt blandet – så har du en forrygende koldskål.

Fromage koldskål

Udblød husblassen i koldt vand. Varm fløden op. Knug vandet ud af husblassen, og smelt den i den varme fløde under omrøring.

Pisk fløde-husblasblandingen i koldskålen, og fordel så massen i 6 dybe tallerkner, og lad dem stå i køleskabet, til de har sat sig – det tager ca. 1 ½ time.

Bagte rabarber

Varm ovnen op til 150°. Gør rabarberne i stand. Skær toppen af og rens foden, som er den mest delikate bid af rabarberen. Skær rabarberne i mindre stykker, og vend dem sammen med sukkeret. Fordel dem i ét lag i et ildfast fad. Bag dem 15-20 minutter, til de er møre, uden at de mister formen (lad endelig være med at rode for meget rundt i dem efter de første 5-10 minutter i ovnen). Hold øje med dem, de skifter forholdsvis hurtigt konsistens.

Rarbarberkompot

Rens rabarberne og fjern bund og top. Skær dem i mindre stykker (ca. 2 cm), og kom dem i en gryde med sukker og vanilje. Kog rabarberne, til de er møre, men ikke udkogte! Det tager ca. 8-10 minutter. Fisk vaniljestangen op, og smag til med citronsaft. Sæt kompotten i køleskabet.

Ristede havreflager

Rist havregrynene let på en tør pande, til de er gyldne og sprøde. Tilsæt honning, smør og salt, og rør godt rundt, så havregrynene bliver jævnt karamelliserede. Giv dem et par et par minutter på panden, og kom dem så over på en bakke med bagepapir og afkøl dem.

Kammerjunker

Kom smør, vaniljesukker og sukker i en foodprocessor, og kør det godt sammen. Kør ægget i massen, og tilsæt så mælken. Sigt til sidst mel, bagepulver og salt i dejen, tilsæt revet citronskal, og kør dejen sammen.

Læg dejen på et melet bord, del den i 4 stykker, og tril dem til ca. 10 cm lange pølser. Skær pølserne ud i 1 cm brede stykker, og sæt dem på bageplader med bagepapir. Hold lidt afstand imellem kuglerne, der flyder ud til kammerjunkerstørrelse under bagningen.

Bag kammerjunkerne ved 180° i ca. 12-15 minutter, til de er gyldne og sprøde.

Relaterede opskrifter

Vegansk

Vegetarisk

Vores version af den traditionelle salat empedrat fra det catalanske køkken. Spis den med brød som en let frokost eller i et større måltid som her. Salbitxada minder noget om en anden ligeledes catalansk sauce, romesco. I Catalonien spises den til såkaldte calcots, der er små porrelignende løg. Dem griller man helt sorte, så fjerner man den yderste skal og dypper det fløjlsbløde løg i saucen. Calcots er svære at opdrive på disse kanter, men små nye porrer kan bruges.

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Aftensmad

Forårsmad

Sommermad

Dansk mad

Hvis du vil lave rigtig gode frikadeller, er det ikke kun hovedet, du skal holde koldt – også farsen! Hvis en fars bliver for varm under blandingen, så skiller den, og frikadellerne bliver tørre og grynede i stedet for spændstige og saftige. Grænsen er 15°, og den krydser man hurtigere, end man tror. Vi serverer de klassiske frikadeller med kål og en mild sennepsdressing

Morgenmad

Vegetarisk

Baked beans på brød er britisk hyggemad, når den er enklest. Her løftet med lidt yoghurt og urter. Hjemmelavede baked beans kan være et grundstof i dit bælgfrugtarsenal, der vil fungere lige så godt til morgenmad som til en hurtig frokost eller aftensmad.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.