Tilbage til opskrifter

Kødboller i tomat

En intens tomatsauce danner rammen for en skøn ret for både børn og voksne. Kødboller i tomatsauce stammer oprindelig fra Italien, og her har kødbollerne fået et frisk twist med revet citronskal og persille. Pastaretten toppes med en god Vesterhavsost, som med sin karakteristiske smag, gør retten endnu mere himmelsk.

Bestil mad ud af huset til vinterfesten. Lad vores kokke stå for maden, så du kan bruge tiden sammen med jeres gæster.

Se alle vores menuer her

Sådan gør du

Kødboller

Hak zittauerløg, hvidløg og kruspersille helt fint. Tilføj revet citronskal på skærebrættet og hak videre. Rør ægget sammen med oksekødet og tilsæt både mælk og mel. Tilsæt løgblandingen, salt og et godt vrid frisk peber. Sæt gerne farsen på køl et par timer eller evt. natten over, hvis du forbereder til næste dags aftensmad. Form kødbollerne runde i passende størrelser og steg dem gyldne på en pande i olie og smør, eller i et ildfast fad i ovnen.

Tomatsauce

Hak løg og hvidløg groft. Sauter løgene møre i en smule olivenolie. Tilsæt hakkede tomater og lad det hele simre 20-30 minutter under låg. Tilsæt evt. vand eller grøntsagsfond så saucen ikke koger tør. Blend det hele sammen samtidig med at der tilsættes basilikum. Smag til med salt, friskkværnet peber og evt. lidt sukker. Rør til slut et par gode spiseskefulde olivenolie i saucen.

Servering

Kog pasta al dente, og anret i en dyb bredbundet tallerken. Anret kødboller, gode skefulde tomatsauce og et generøst drys friskrevet Vesterhavsost eller Parmigiano-Reggiano. Server den varme mad og slubr den i dig.

Ingredienser

Kødboller

1 zittauerløg
2 fed hvidløg
1 bundt kruspersille
½ usprøjtet citron
1 æg
400 g hakket oksekød
2 ½ dl sødmælk
2 spsk hvedemel
2 tsk salt
Friskkværnet peber
olivenolie (til stegning)
smør (til stegning)

Tomatsauce

3 zittauerløg
4 fed hvidløg
1 kg hakkede tomater
vand (eller grøntsagsbouillon)
2 bundter basilikum
Salt og peber
sukker (eller brun farin)
2 spsk olivenolie

Desuden

pasta (tagliatelle eller pappardelle)
vesterhavsost (eller Parmigiano-Reggiano)