Kiksekage

En gammel klassiker – og æresmedlem på et sønderjysk kagebord. Med råvarer af høj kvalitet smager kiksekage fortrinligt (vi har erstattet chokoladesurrogatet og palminen med dejlig mørk chokolade og smør, og givet den et strejf af appelsin). Husk kiksekage skal laves dagen før, den skal serveres, da den skal bruge tid på at sætte sig. Brug en sandkageform på 1,5 liter til at bage kagen i.

Kiksekage

Sådan gør du

Dag 1

Beklæd en sandkageform med bagepapir. Hak chokoladen og kom den i en skål, og smelt den over vandbad. Den må ikke blive for varm. Pisk smørret glat i en skål. Pisk æggeblommerne i smørret, en ad gangen. Sigt flormelis i og pisk det sammen med revet appelsinskal. Tilsæt den smeltede chokolade under piskning, og lad blandingen køle af. Pisk æggehviderne stive. Bland først en tredjedel af hviderne i chokolademassen – her kan du godt være hård ved dem, så de bliver godt indarbejdet i chokoladen. Fold derefter resten af hviderne nænsomt i. Du står nu med en lækker, luftig og chokolademousse-agtig creme af den slags, man sagtens kunne spise med en ske, hvis ikke man skulle arbejde videre med den. Dæk først bunden af sandkageformen med et lagchokoladecreme. Dæk så overfladen med et lag kiks. Fortsæt med at bygge kiksekagen af creme og kiks, og slut af med et lag chokoladecreme. Dæk formen til med husholdningsfilm, og stil den i køleskabet til næste dag. Kiksekagen kan i øvrigt holde sig i 3-4 dage på køl, måske længere, men så går det ud over smagen.

Dag 2

Tag kiksekagen ud af køleskabet minimum 15 minutter, før du skærer den i skiver og serverer den. Den gode chokolade fortjener at blive smagt ved en højere temperatur end køleskabets.

Relaterede opskrifter

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Disse forrygende brunkager smages til med appelsinskal og er uden sukat. Du kan dog tilsætte 25 g hakket sukat, hvis du ønsker det. Det er essentielt, at du ikke overbager dem; knashårde brunkager er der ikke meget ved.

Aftensmad

Forårsmad

Sommermad

Dansk mad

Hvis du vil lave rigtig gode frikadeller, er det ikke kun hovedet, du skal holde koldt – også farsen! Hvis en fars bliver for varm under blandingen, så skiller den, og frikadellerne bliver tørre og grynede i stedet for spændstige og saftige. Grænsen er 15°, og den krydser man hurtigere, end man tror. Vi serverer de klassiske frikadeller med kål og en mild sennepsdressing

Dansk mad

Frokost

En hjemmelavet, klassisk grisesylte, er nem at lave og smager fantastisk sammen med rødbeder, salat samt godt rugbrød og grov sennep. Sylten passer perfekt til julefrokosten og vil med garanti sprede glæde hos dine gæster.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.