Tilbage til opskrifter

Kalvespidsbryst i øl

Kalvespidsbryst er en af de ureelle udskæringer, som virkelig kommer til sin ret i en langsom simretilberedning som denne med en god pilsner og æblemost. Kartoflerne stegt i andefedt, rosmarin og hvidløg gør det til en ægte herreret.

Sådan gør du

Kalvespidsbryst

Gør rodfrugter og løg i stand, og skær dem i grove stykker. Skær kødet i 4x4 cm stykker, og vend kødet i en blanding af mel, salt og peber. Brun kød og rodfrugter i lidt olie og smør i en tykbundet gryde. Rist korianderfrø, fennikelfrø og sorte peberkorn på en varm pande. Kom begge dele i gryden og hæld øl og most over. Kog op og skum urenhederne fra. Tilsæt krydderurter og ristede krydderier. Suppler med vand til kødet er dækket. Lad retten simre cirka 1½ time til kødet er helt mørt og saftig. Vend kødet undervejs. Tag kødet op, sigt skyen og skum den grundigt for fedt (gem grøntsagerne, hvis du synes). Kog skyen ind til det halve, og smag skyen til med æbleeddike, salt, peber og eventuelt sukker.

Kartofler med andefedt

Vask kartoflerne, og bag dem i ovnen ved 180° i ca. 45 minutter, til de er møre. Tag kartoflerne ud af ovnen, og del dem på langs. Giv hver kartoffel et snit i hver ende, og tryk på skallen, så kartoffelkødet skubbes let ud. Steg dem sprøde og gyldne på begge sider i andefedt sammen med hvidløg og rosmarin. Krydr med salt og peber.

Varm kød og eventuelt grøntsager igennem i skyen igen, og server.

Ingredienser

Kalvespidsbryst

1 kg kalvespidsbryst
2 dl æblemost
33 cl pilsner
300 g blandede rodfrugter, f.eks. selleri, persillerod og gulerødder
2 løg
7 g korianderfrø
7 g fennikelfrø
7 g hele sorte peberkorn
1 håndfuld blandede krydderurter, f.eks. rosmarin, persille og timian
hvedemel
Salt og peber
sukker
balsamisk æbleeddike
olie
smør

Kartofler med andefedt

8 kartofler
4 fed hvidløg
2 kviste rosmarin
Lidt andefedt
Salt og peber