Tilbage til opskrifter

Hjemmelavet gløgg

Gløgg hører de kolde måneder til og er fantastisk at lune sig på. Der findes mange forskellige udgaver, men denne her slår de fleste, da den er fyldt med krydderier, ingefær, appelsinsaft og -skal.

Lær at bage kanelsnurrer og andet bagværk på Meyers Bageskole

Se alle vores bagekurser her

Sådan gør du

Kom alle ingredienserne, minus snaps, mandelsplitter og ekstra rosiner, i en gryde med tætsluttede låg, bring det op til 98° og lad det simre i 1 time. Lad gløggen trække i 24 timer, og sigt krydderierne væk.

Varm gløggen op til 65-70° og tilsæt snaps. Server straks med rosiner og mandelsplitter. Læg evt. rosinerne i lidt snaps en time før servering. Tilsæt evt. mere sukker for en sødere gløgg.

Ingredienser

25 g hele nelliker
25 g groft knust kardemomme
2 kanelstænger
¼ stødt groft muskatnød
1 usprøjtet citron saft og skal
3 usprøjtede appelsiner (heraf skal af 1 og saft af alle)
50 g frisk ingefær i mindre stykker
500 g rørsukker
50 g hakkede rosiner
30 g pomerans-skal (kan købes hos en specialkøbmand)
4 laurbærblade
15 g hele sorte peberkorn
10 g hel allehånde
3 l kraftig rødvin
5 dl rød portvin
3 dl mørk rom
3 dl snaps (gerne Brøndums snaps)
mandelsplitter
rosiner


  • Tag på kursus i Meyers Madhus

    Meyers Simremad

    På dette kursus, inspireret af Claus Meyers kogebog "Meyers Simremad", dykker vi ned i de teknikker, ingredienser og remedier, der giver dig succes i simregryden. Resultatet bliver en overdådig middag, som vi nyder med god vin i glasset. Simremad er robust, mør, saftig og intens mad, tilberedt langsomt, mens du kan lave alt mulig andet – slow food af den bedste slags, uanset om du bekender dig til støbejernsgryde, sous vide, trykkoger eller tagine.

    Læs mere og bestil

En af julens klassikere, som det i den grad kan betale sig at lave selv. Se hvordan du kan lave den selv.

Sådan laver du hjemmelavet rødkål