Sådan gør du
Æblekompot
Skræl æblerne, og fjern kernehusene. Skær æblerne i tern, og kom dem i en kasserolle sammen med rørsukker, kornene fra vaniljestangen, den tomme flækkede vaniljestang og vandet, kog op, og lad det simre ved svag varme i 25-30 minutter. Æblerne må gerne opretholde en smule struktur. Smag kompotten til med æblecidereddike, og lad den køle helt ned i køleskabet.
Vafler
Smelt smørret i en kasserolle, og lad det køle lidt af. Bland havre- og kastanjemel, bagepulver og salt i en skål. Rør kærnemælk, smeltet smør, æg og honning sammen i en anden skål, og pisk dernæst melblandingen i – dejen skal være helt fri for klumper. Lad dejen hvile i ca. 15 minutter på køkkenbordet.
Pisk fløden til en let og luftig konsistens. Steg vaflerne i lidt smør i et opvarmet vaffeljern, og servér dem straks med æblekompot og letpisket flødeskum.
Ingredienser
Æblekompot
400 g æbler
50 g rørsukker
½ vaniljestang
½ dl vand
æblecidereddike
Vafler
140 g smør
210 g glutenfrit havremel
50 g kastanjemel
3 tsk bagepulver
1 tsk salt
3 ½ dl kærnemælk
4 æg
100 g honning
smør til stegning
Desuden
1 ½ dl piskefløde