Sådan gør du
Kalvemørbrad
Krydr bøfferne med timianblade og hvidløg – bare halver hvidløgsfeddene, gnid dem rundt på bøfferne, og læg bagefter et halvt fed midt på hver bøf med snitfladen nedad. Dryp med lidt olivenolie, og grill bøfferne på en meget varm grill, i ca. 4-5 minutter på hver side, så de får en flot stegeskorpe, samtidig med at de er rosa og saftige i midten. Krydr bøfferne med salt og peber.
Grove fritter
Vask kartoflerne grundigt, så al jorden er vasket af. Tør kartoflerne let af i et stykke køkkenrulle, og skær dem så ud i grove både. Kom kartoffelbådene i et ovnfast fad, og vend dem med olivenolie, hakket timian og salt. Bag kartoflerne i ovnen ved 180º i 40-45 minutter – de skal være helt sprøde og gyldne. Tag kartoflerne ud, og krydr dem evt. med lidt ekstra salt og peber. Når ånden kommer over mig, hakker jeg bredbladet persille og hvidløg og kommer over kartoflerne, et par min. før de skal ud af ovnen.
Nem bearnaise
Pisk æggeblommerne sammen med cremefraiche i en kasserolle. Varm op over forsigtig varme, mens du pisker hele tiden. Det er vigtigt, at varmen ikke er for heftig, så æggemassen risikerer at koagulere, inden den får konsistens og bliver cremet. Når piskeriset begynder at trække spor, skal gryden af og sættes på en kold overflade for at afkøle bunden. Skær smørret i små tern, og tilsæt det lidt ad gangen til æggemassen, mens du pisker. Sovsen skal blive tyk og cremet. Smag til med hakket estragon, fintrevet citronskal, citronsaft, salt og peber, og server straks.
Ingredienser
Kalvemørbrad
4 kalvemørbrad bøffer
5 kviste timian
2 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
havsalt
Friskkværnet peber
Grove fritter
1 kg kartofler
1 spsk olivenolie
5 kviste timian
havsalt
Nem bearnaise
2 æggeblommer
3 spsk creme fraiche 38%
50 g smør
½ bundt estragon
½ usprøjtet citron
havsalt
Friskkværnet peber