Tilbage til opskrifter

Grillede jomfruhummere

Sådan gør du

Skyl krydderurterne, afdryp dem, og hak dem fint. Hak også hvidløgene og bland både krydderurter og hvidløg med rapsolie, salt og peber.

Flæk jomfruhummerne på langs med en stor kokkekniv, og fjern den sorte tarmstreng.

Smør jomfruhummerne med krydderurteolien, og lad dem trække i 10 min., og grill dem så i 1 min. på hver side på en meget varm grill eller grillpande.

Du kan også grille dem i en almindelig ovn, ved at bruge grill/overvarme funktionen.

Tag jomfruhummerne af, og spis dem, mens de er varme, med godt brød, citron og lidt salat til

Jomfruhummerne er dejlige som forret på terrassen, altanen, eller hvor du ellers plejer at indtage udendørs måltider.

Tip

Jomfruhummerne kan med fordel gøres selskab af mayonnaise. Den fede mayonnaise er god til friske skaldyr.

Ingredienser

2 håndfuld blandede krydderurter (kørvel, persille, dild, purløg)
2 fed hvidløg
1 dl rapsolie
havsalt
friskkværnet peber
15 jomfruhummere

Find opskriften i Almanak

Find bogen her