Glutenfri kærnemælksvafler

Se at få fundet det vaffeljern, du engang købte, men aldrig får brugt, frem. De her luftige vafler er skønne med syltetøj og flødeskum eller vaniljeis. Eller hjemmelavet rabarberkompot med vanilje. Kærnemælken giver dem en let syrlighed.

Glutenfri kærnemælksvafler

Sådan gør du

Smelt smørret, og lad det køle lidt af. Bland havremel, bagepulver og salt, og rør det lidt sammen. Rør i en anden skål kærnemælk, smeltet smør, æg og honning sammen, og pisk de tørre ingredienser i. Lad dejen hvile i et kvarters tid på køkkenbordet, inden du steger vaflerne i lidt smør i et vaffeljern. Server med det fyld, du har lyst til.

Meyers Glutenfri Bageskole

Med de naturligt glutenfri råvarer som afsæt viser bageskolen vejen til luftigt, saftigt og karakterfuldt bagværk, når gluten er helt ude af ligningen. Vejen går via ekstra meget vand i brøddejene og en meget nænsom håndtering, hvor de fleste deje nærmere piskes og støbes end æltes og formes. Det giver skønt bagværk og nogle metoder, der på mange måder er lettere at have med at gøre end traditionel bagning med rug og hvede.

Bogen henvender sig til alle, der har cøliaki eller andre former for glutensensitivitet – eller blot vil udforske bagepotentialet i glutenfri råvarer som teff, hirse, quinoa, havre, ris, majs og sorghum.

Få et smugkig i bogen her

Køb bogen her

Relaterede opskrifter

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.