Sådan gør du
Kage
Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Pisk æg og sukker luftigt med en elpisker. Vend vaniljekorn, mandelmel, rismel og bagepulver i dejen, til den er jævn.
Smelt smørret i en kasserolle, og rør kokosmælken i det smeltede smør. Vend blandingen i dejen. Fordel dejen i et smurt ovnfast fad, og forbag kagen ved 190° i ca. 20 minutter.
Kokosfyld
Lav i mellemtiden fyldet ved at vende alle ingredienser sammen i en gryde og lade det koge op under konstant omrøring. Så snart det koger, er fyldet klart.
Tag kagen ud af ovnen, og skru op på 220°.
Fordel fyldet på kagen, og bag den i yderligere ca. 5 minutter. Lad kagen køle helt af, inden du skærer i den.
Ingredienser
Kagedej
1 vanilje
3 æg
225 g sukker
110 g mandelmel
75 g rismel
8 g glutenfri bagepulver
70 g smør
150 g kokosmælk
Kokosfyld
100 g smør
150 g kokosmel
225 g brun farin
50 g kokosmælk