Sådan gør du
Glaskålstacos
Fjern stilkene fra glaskålen, og skyl den. Skær glaskålen i skiver på 11⁄2 mm på et mandolinjern – tykkelsen er vigtig. Det er fristende at skære dem endnu tyndere på mandolinen, men det bliver noget snask.
Læg dem i koldt vand, så de bliver sprøde.
Fyld
Skræl butternutsquashen, fjern kerner og trevler med en ske, og skær græskarkøddet i små tern. Vend dem med hakket chipotle, limesaft, olie og sukker, og lad dem trække i 20 minutter.
Halver avokadoen, og fjern sten og skaller. Skær avokadokødet i tern på samme størrelse som butternutsquashen, og vend dem forsigtigt sammen.
Smag til med salt og peber, og evt. limesaft.
Servering
Fyld foldede glaskålsskiver med butternutsquash og avovado, og drys med finthakket purløg.
Ingredienser
Glaskålstacos
1 glaskål
Fyld
½ butternutsquash
1 tsk chipotle chili (fås i velassorterede supermarkeder)
2 spsk limesaft
1 spsk limesaft
1 spsk vindruekerneolie eller anden neutral olie
½ tsk rørsukker
1 lille spisemoden avocado
havsalt
Friskkværnet peber
purløg