Lær at bage kanelsnurrer og andet bagværk på Meyers Bageskole

Se alle vores bagekurser her

Sådan gør du

Skræl agurken, og skær herefter agurk, tomater og peberfrugter ud i grove tern. Kom grønsagerne i en skål, og drys med lidt salt, og lad dem trække 15-20 min. på køkkenbordet.

Kom grønsagerne i en blender, og blend til en glat og jævn suppe. Hæld suppen over i en skål, og smag til med tabasco, olie, peber og lidt ekstra salt. Jeg smager altid til med cidereddike og sukker også – det fremhæver tomaternes og pebrenes naturlige sødme.

Sæt suppen i køleskabet i 1-2 timer, så den er helt kold, inden den serveres.

Skær fenniklen ud i helt fine strimler – vent med det til umiddelbart inden servering, så fenniklen holder sin sprødhed – og vend den med olie, eddike, salt og peber.

Server gazpachoen i dyb tallerken med fennikelsalaten til på en sidetallerkner og lidt godt brød eller sprøde brødcroutoner. Den kolde suppe er en umanerligt frisk og læskende forret på en varm dag – og er appetitten ikke stor, kan den gå som hovedret.

Ingredienser

Gazpacho

1 agurk
8 modne tomater
2 røde peberfrugter
1 fed hvidløg
havsalt
1 tsk tabasco
2 spsk olivenolie
Friskkværnet peber
1 spsk cidereddike
evt. 1 tsk sukker

Fennikelsalat

1 fennikel
1 spsk olivenolie
2 spsk æbleeddike
salt og peber

Find opskriften i Almanak

Find bogen her