Fermenteret kål med hvidløg og chili

Fermentering betyder simpelthen gæring, og det er en helt naturlig proces, der har været brugt i årtusinder til at forarbejde og bevare fødevarer. Yoghurt, kaffe, te, vin, ost og mange pølser er fermenterede uden at vi tænker over det. Fermenteret kål har f.eks. været brugt i generationer herhjemme. Brug det som tilbehør til grønsagsretter eller kødretter, som et syrligt modspil.

Fermenteret kål med hvidløg og chili

Sådan gør du

Snit hvidkål fint og kom i en skål. Tilføj salt. Ælt kålen grundigt med hænderne, og pres saften ud. Cellevæggene i kålen skal brydes, så det skal have en ordentlig tur. Hak derefter hvidløg og chili fint og vend med kålen. Pres det hele godt sammen i en glas- eller plasticbeholder, hvor kålen kan ligge dækket i egen væske. Den skal være dækket af væske. Så kan den anaerobe fermentering (en gæring uden ilt) gå i gang. Sæt låg på beholderen, og stil surkålen til gæring ved stuetemperatur. Smag løbende på kålen. Skal den have mere salt? Hvordan udvikler smagen sig? Husk, smagen ændrer sig løbende i takt med dannelsen af mælkesyren. Efter 2 til 3 dage er processen godt i gang, og mælkesyren kan duftes og smages. Det vil ligeledes boble i overfladen. Kålen kan spises fra starten af processen, eller efter et par dage, når den har fået noget syrlighed, eller du kan lade den gære videre i en uge eller mere. Smag på den løbende. Når kålen har gæret i et par uger, vil den som regel være færdiggæret. Den smager og dufter syrligt og er blevet bleg i farven. Sæt den i køleskabet med låg på, og den kan holde sig i 6 måneder.

Relaterede opskrifter

Vegansk

Vegetarisk

Vores version af den traditionelle salat empedrat fra det catalanske køkken. Spis den med brød som en let frokost eller i et større måltid som her. Salbitxada minder noget om en anden ligeledes catalansk sauce, romesco. I Catalonien spises den til såkaldte calcots, der er små porrelignende løg. Dem griller man helt sorte, så fjerner man den yderste skal og dypper det fløjlsbløde løg i saucen. Calcots er svære at opdrive på disse kanter, men små nye porrer kan bruges.

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Morgenmad

Vegetarisk

Baked beans på brød er britisk hyggemad, når den er enklest. Her løftet med lidt yoghurt og urter. Hjemmelavede baked beans kan være et grundstof i dit bælgfrugtarsenal, der vil fungere lige så godt til morgenmad som til en hurtig frokost eller aftensmad.

Vegetarisk

Sprøde, saftige og spændstige kroketter med en intens og let spicy dip. Hvis du laver både kroketterne og dippen, så bag aubergine og peberfrugter sammen.

Aftensmad

Glutenfri mad

Vegetarisk

Vegansk

Her får du opskriften på vores økologiske linsedaal, som kan købes i Coops butikker landet over. Det er Claus Meyers livret, og det er ham som har givet input til denne opskrift. Den er lavet på Mung Dahl også kaldet gule linser, det er halve afskallede mungbønner, som er let sødlig. Linserne koger nemt ud og gør retten cremet. Denne udgave er lidt mere læskende og ikke så tæt i det. Der er fedme fra kokosmælk, syre fra æblecidereddike, varme og parfume fra garam masala, gurkemeje og ingefær.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.