Chokolademousse med råsyltede blåbær og kakaonibs

Chokoladen Manjari er lavet på en kakaobønne, der hedder criollo, som er kendt for sine røde, bæragtige toner. Den passer derfor rigtigt godt til chokoladedesserter, der skal have noget at gøre med bær. Server chokolademoussen med de råsyltede bær eller pynt den med dine favoritbær.

Chokolademousse med råsyltede blåbær og kakaonibs

Sådan gør du

Mousse

Hak chokoladen fint, kom den i en skål, og smelt den over vandbad. Pisk æggeblommerne hvide og luftige med sukkeret. Hæld den smeltede chokolade ned i den luftige æggesnaps, og vend grundigt rundt. Pisk fløden til luftigt skum, og vend den hurtigt ned i chokolademassen – sørg for, at det bliver blandet grundigt. Hæld chokolademoussen op i flere små eller i en stor skål, og sæt den i køleskabet, hvor moussen skal hærde i 3-4 timer, inden du serverer den. Server chokolademoussen med de råsyltede blåbær til.

Råsyltede blåbær

Kom blåbærrene i en skål sammen med sukkeret, og rør lettere ufølsomt rundt, så nogle af bærrene moses. Lad bærrene stå og safte, til sukkeret er opløst. Smag til med cidereddike.

Karamelliserede kakaonibs

Bring sukker og vand i kog i en tykbundet gryde. Lad blandingen koge til 118° – brug et digitaltermometer til at måle med. Fjern gryden fra varmen, og tilsæt kakaonibs. Rør rundt, indtil blandingen først tykner og dernæst 'tørrer' ud, og kakaonibsene skiller sig fra hinanden. Sæt gryden over varmen igen, og lad kakaonibsene karamellisere under konstant omrøring. Vær opmærksom på, at de ikke bliver for mørke. Sluk for varmen, og tilsæt smørret. Rør rundt, og hæld derefter de karamelliserede kakaonibs ud på en plade beklædt med bagepapir. Spred kakaonibsene ud i et tyndt lag, og lad dem afkøle helt. Opbevar dem i en tætsluttende beholder, til du har spist dem alle sammen – de kan holde sig i et par måneder. Servering Kugl moussen op med en varm ske, og anret den i 8–10 små skåle eller glas sammen med de syltede blåbær. Pynt med kakaonibs, og server straks.

Relaterede opskrifter

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Disse forrygende brunkager smages til med appelsinskal og er uden sukat. Du kan dog tilsætte 25 g hakket sukat, hvis du ønsker det. Det er essentielt, at du ikke overbager dem; knashårde brunkager er der ikke meget ved.

Dessert

Glutenfri mad

Hindbær- og jordbærtærten er indbegrebet af sommer i Danmark. At byde på en hjemmelavet udgave frem for den fra konditoren er temmelig overskudsagtigt og et dejligt lille projekt til en sommerdag. Lav den, når du kan få danske jordbær eller hindbær med masser af smag.

Dessert

Dansk mad

En simpel æblekage, der også kan bages med pærer, rabarber eller ferskener.

Dessert

Dansk mad

Sommermad

Inspiration til denne kage kommer fra engelske The River Cafés legendariske citronpolentakage. Du får en lige så interessant konsistens, når du erstatter polenta med flager af byg, havre eller rug – og oven i hatten det enkelte korns særegne smag. I stedet for citronsirup har jeg kogt en ribssirup, der møges over den varme, friskbagte kage og giver den et smukt, syrligt og saftigt svup.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.