• Meyers brunkager

Disse forrygende brunkager smages til med appelsinskal og er uden sukat. Du kan dog tilsætte 25 g hakket sukat, hvis du ønsker det. Det er essentielt, at du ikke overbager dem; knashårde brunkager er der ikke meget ved.

Få leveret en klassisk eller vegetarisk julemenu lige til døren

Læs mere og bestil årets julemenuer lige her

Sådan gør du

Smelt smør, sirup, brun farin og sukker forsigtigt i en gryde, indtil det bliver håndvarmt. Kom krydderierne ned i smørmassen og rør dem godt ud. Rør melet i smørmassen sammen med potaskevandet, mandlerne og appelsinskal.

Rør/ælt det hele sammen til en homogen dej uden at ælte for meget. Rul dejen til en pølse med en diameter på ca. 5 cm. Pak dejen ind i plastikfolie, og læg den i køleskabet i 2-3 timer eller endnu bedre i fryseren i en time eller mere.

Skær dej-pølsen ud i tynde skiver, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Bag kagerne ved 200°, indtil de er pænt brune uden at være for mørke (ca. 6 minutter).

Tip

Når du laver småkager eller tærtebunde, er det vigtigt at du ikke ælter dejen for meget. Gør du det, vil kagerne have tendens til at blive seje i stedet for sprøde. Så ælt/rør endelig ikke dejen i længere tid end lige til det punkt, hvor ingredienser er samlet og dejen virker 'homogen' og ensartet. Dette gælder både når du ælter i hånden, i en køkkenmaskine eller i en foodprocessor.

Ingredienser

200 g smør
150 g sirup
75 g brun farin
125 g sukker
5 g stødte Nelliker
5 g stødt allehånde
5 g stødt kanel
5 g potaske (udrørt i 2 spsk. vand)
40 g hakkede mandler
½ appelsinskal (fintrevet)
400 g hvedemel


  • Tag på kursus i Meyers Madhus

    Meyers Glutenfri Bagekursus

    Lær at bage luftige og aromatiske brød og lækre kager med meyerske bageprincipper – kun med naturligt glutenfri råvarer. På kurset indfører vi dig i teknikker og tips til godt glutenfrit bagværk: Du lærer gode glutenfri meltyper og deres karakteristika at kende, og vi arbejder med ælte-, hæve-, brødformings- og bageteknikker, glutenfri surdej og meget mere. Vi går i dybden med vores 10 glutenfri bagebud.

    Læs mere og bestil

Få leveret din menu lige til døren

Hemmeligheden er en dej, der smager så intenst af honning og er så florlet.

Sådan laver du fordejen til julens honningkager