Sådan gør du
Ølreduktion
I en gryde koger du brown ale og sukkeret ind (reducerer) indtil det fylder 2,5 dl og lad det køle af herefter.
Is-creme
Giv mælken og piskefløden et opkog. Pisk æggeblommer og sukker til en tyk og luftig blanding, 3-4 minutter. Tilsæt den varme mælkeblanding.
Hæld is-cremen tilbage i gryden og varm forsigtigt op og rør konstant med en træske til is-cremen begynder at blive tykkere. Når man trækker en finger over skeen, skal den efterlade et tydeligt spor (cremen må ikke koge og højst komme op på 85°).
Tag gryden af varmen og sigt is-cremen ned i en kold skål og rør med mellemrum rundt i is-cremen i de næste 5 minutter. Når øl-reduktion og is-cremen er kølet lidt af, blander du dem i en skål og sætter skålen i køleskabet.
Når is-cremen er køleskabskold, kommer du den i ismaskinen og kører den til den har konsistens som softice. Kom den ud i en kold skål og sæt den i fryseren.
Obs!
Øl-reduktionsmængden i opskriften passer til 1,4 kg vaniljeis, så kan du selv tilpasse det efter, hvor meget du behøver.
Læg mærke til, at der står gram og ikke liter. Det er fordi, der kan være 'sprøjtet' meget luft ind i industri-is; så vægten er et bedre sammenligningsgrundlag.
Ingredienser
Ølreduktion
5 dl Brown ale øl (Jacobsens)
75 g sukker
Iscreme
190 g sukker
12 æggeblommer
½ liter mælk
½ liter piskefløde