Boller i selleri

En klassisk ret på boller i karry, som vi kender den. Top den med masser af bredbladet persille, og server med ris, kogte kartofler eller korn.

Boller i selleri

Sådan gør du

Fars

Læg brødet i blød i mælk i ca. 10-15 minutter. Kom kødet i en skål, og rør med salt, peber, æg og udblødt brød og mælk til en lind fars. Det er en god idé at røre den i et par minutter, så farsen bliver rørt sej og derved bliver godt saftig, når den tilberedes.

Sæt farsen i køleskabet, og lad den hvile i 15-20 minutter, inden du laver boller. Bring vand eller bouillon i kog, og tilsæt salt og laurbærblade. Når vandet koger, så form farsen til boller med en spiseske, og kom bollerne ned i vandet lidt ad gangen, og lad dem koge/pochere på helt lavt blus i 4-5 minutter, indtil de bliver faste og selv kommer op til overfladen.

Fisk bollerne op, og læg dem i en skål, og lav flere boller, indtil al farsen er brugt.

Sovs

Skræl og skær sellerien ud i tern på 1x1 cm, og kog ternene i bouillonen i ca. 3-4 minutter, indtil de er møre. Sigt bouillonen over i en anden gryde, og lad den koge ind i 5 minutter, tilsæt herefter maizena rørt ud i lidt koldt vand, og kog i yderligere et par minutter.

Tilsæt fløde, og lad sovsen koge i yderligere 4-5 minutter, og smag så til med salt, peber, citronsaft og evt. lidt sukker. Kom boller og selleri tilbage i sovsen, og varm alt grundigt igennem. Drys til slut med hakket persille, og server med ris, kogte kartofler eller korn.

Almanak

Almanak er Claus Meyers drøm om det fuldendte madår.

Med udgangspunkt i årets gang og sæsonernes skiftende råvarer tilbyder bogen mere end 1.000 opskrifter på aftensmad, småretter og desserter, men også syltesager, pålæg, drikkelse, brød og kager. Det hele fordelt ud over samtlige af årets 365 dage.

I Meyers Almanak er de væsentligste retter fra de seneste 300 års danske madhistorie opdateret, og de præsenteres side om side med opskrifterne på familiens yndlingsretter fra de fremmede køkkener. Bogens tyngde er imidlertid den næsten endeløse række af ideer til, hvordan vi uge for uge kan omsætte de muligheder, naturen giver os, til skønne, enkle måltider, der er inden for rækkevidde for os alle.

Relaterede opskrifter

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Aftensmad

Gustu i La Paz i Bolivia, der drives af Melting Pot Fonden, og som har Kamilla Seidler som køkkenchef, har bidraget med denne ret fra de bolivianske højder. Det bolivianske køkken er nok først og fremmest præget af spanske indtryk, men med lokale råvarer. Den elskede kartoffel får tit en fremtrædende rolle i denne bjergkøkken ret, som har rødder i Andesbjergene.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Aftensmad

Forårsmad

Sommermad

Dansk mad

Hvis du vil lave rigtig gode frikadeller, er det ikke kun hovedet, du skal holde koldt – også farsen! Hvis en fars bliver for varm under blandingen, så skiller den, og frikadellerne bliver tørre og grynede i stedet for spændstige og saftige. Grænsen er 15°, og den krydser man hurtigere, end man tror. Vi serverer de klassiske frikadeller med kål og en mild sennepsdressing

Dansk mad

Frokost

En hjemmelavet, klassisk grisesylte, er nem at lave og smager fantastisk sammen med rødbeder, salat samt godt rugbrød og grov sennep. Sylten passer perfekt til julefrokosten og vil med garanti sprede glæde hos dine gæster.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.