Tilbage til opskrifter

Aubergine-daal med spinat og æbleraita

Auberginerne får en næsten kødagtig fylde og konsistens i denne daal, der kan spises som et måltid i sig selv med brød til – f.eks. fladbrødene side 214 eller bare et groft hvedebrød. Du kan også supplere med kogte ris.

Lær at bage kanelsnurrer og andet bagværk på Meyers Bageskole

Se alle vores bagekurser her

Sådan gør du

Daal

Skær auberginerne i bjælker. Rist dem i olie i en mellemstor gryde, til de får farve, og tag dem op af gryden. Kom lidt mere olie i gryden sammen med hakket løg og hvidløg, og rist dem ved lav varme, til løgene er klare og møre, uden at de brænder på – det må godt tage lidt tid, gerne op til 10 minutter.

Knus imens nelliker, spidskommen og kardommekapsler groft i en morter. Kom dem i gryden sammen med chili, kanel, linser, bouillon, tomater og kokosmælk, og krydr med lidt salt. Lad det nu simrekoge i 20 minutter, og kom så auberginerne tilbage i gryden. Kog videre i ca. 10 minutter, til linserne koger ud og jævner grøden. Vend spinaten i, lige inden spisetid, og krydr med salt, peber og citron.

Raita

Skær æblet i tern, og vendt det med yoghurt og grofthakket mynte. Smag til med salt.

Ingredienser

Daal

2 auberginer
3 spsk olivenolie
1 løg
2 fed hvidløg
10 nelliker
1 tsk stødt spidskommen
8 kardemommekapsler
1 tsk chilipulver
1 tsk stødt kanel
150 g røde linser
5 dl grøntsagsbouillon
200 g flåede tomater
1 dl kokosmælk
2 håndfulde skyllet babyspinat
salt og peber
saft fra en halv citron citron

Raita

3 dl 10% yoghurt eller skyr
1 stort æble
1 spsk frisk mynte

Find opskriften i Meyers når du flytter hjemmefra

Find bogen her