Spis sæsonens råvarer i september

Derfor skal du spise sæsonbaseret

I dag kan man få alle slags frugter og grøntsager hele året rundt, fordi vi får mange af vores fødevarer fra Sydeuropa eller Sydamerika. Det kan gøre det svært at gennemskue, hvornår de enkelte råvarer er i højsæson. Alligevel er der en stor smagsmæssig forskel på en dansk frilandstomat i august og en spansk drivhustomat i februar. Men udover smagen giver det også en naturlig variation i måltiderne og noget at glæde sig til, når vi lader råvaresæsonerne bestemme, hvad vi spiser. 

Her er 5 gode grunde til at spise efter sæsonen:

1. Det giver variation i måltiderne året igennem, så naturens gang viser sig på tallerkenen.
2. Råvarerne smager af mere, og de er flottere og mere saftige.
3. Du får friske råvarer, der er høstet, mens de er modne, og derfor rige på næringsstoffer.
4. Du minimerer klimaaftrykket fra transport.
5. Der kan være penge at spare i højsæsonen for en råvare.

Disse råvarer kan du spise med god samvittighed i september

Skal du nyde nogle af de skønne sensommerfrugter og bær senere på året, er det nu du skal begynde at sylte, fryse og lagre dem. Du kan dog se frem til en masse skønne æbler, der begynder at modne i trækronerne, som du kan plukke godt ind i efteråret og oktober måned. Se hvilke frugter, grøntsager og andre skønne råvarer der er i sæson lige nu herunder:

En håndfuld af vores yndlingsråvarer og - opskrifter i september

Havtorn

Udover at pryde trækronerne, kan vi også se hvordan efteråret tager over på bærfronten, hvor vi går fra de røde bær i sommermånederne, til gullige og mørke orange bær i efteråret. Vi snakker selvfølgelig om havtorn, der har været kendt og anvendt i Danmark i flere tusinde år på grund af dens hårdføre egenskaber til at vokse vildt i nordens vind og vejr. 

Havtorn er en busk, der kan vokse op til 6 meter i højden i efteråret. Oftest kan planten findes omkring steder der er meget tørre og udsat for sol, salt og vand - for eksempel nær klitterne. På busken vokser der små tætte gule og orange bær, beskyttet af kraftige torne, der gør havtorn en smule mere besværligt at plukke. Du kan med fordel klippe grenene med bær af, lægge dem i fryseren et par timer og derefter let banke bærrene af.

Havtorn har en syrlig smag, som kan mildnes ved at plukke frugten, når den er i sæson og ved at fryse dem ned. Den syrlige frugt kan både bruges i det søde og salte køkken, og med god samvittighed da havtorn er utrolig rig på både vitaminer, antioxidanter, aminosyrer og omega-3. Ja, faktisk indeholder havtorn mere C-vitamin end appelsiner, og kan være med til at styrke immunforsvaret samt mindske træthed.

Æbler

Danske æbler findes i alverdens former og størrelser, og frugten har en unik kombination af sødme og syrlighed. Denne karakteristika for de danske æbler, gør råvaren utrolig alsidig og du kan bruge frugten til næsten alt, både i det søde og salte køkken. De svingende temperaturer på vores breddegrader gør at de danske æbler, modsat de udenlandske, får den her syrligt-søde smag og sprøde æbler.

Der findes alverdens krydsninger og sorter og vi mere end 300 forskellige danske æblesorter der varierer i smag, form og fasthed. Blandt de gamle danske sorter kan du som oftest finde Ingrid Marie, Graasten og Filippa, men også en masse andre udenlandske sorter som Elstar, Discovery, Pink Lady og Belle de Boskoop. De forskellige sorter er oftest velegnede til forskellige ting. Pink Lady er for eksempel et sødere æble og kan kun dyrkes i udlandet, hvilket gør det til et populært spiseæble, især blandt de mindste. Belle de Boskoop er derimod mere syrligt og er derfor oplagt at bruge til madlavning, æbleeddike og cider.

Har man et stort æbletræ i haven, kan det være svært at spise sig igennem alle æblerne på én sæson. Vi vil dog gerne dele en håndfuld opskrifter, hvor du kan få inspiration til brugen af æbler i både det søde og salte køkken. Har du en stor portion æbler til overs, kan du med fordel lave en stor portion æblekompot eller -marmelade, og bruge det til morgengrøden eller som tilbehør til frokost og aftensmad.

Rødbeder

I efterårsmånederne ser vi et stort skift i sæsonens råvarer, hvor vi stille og roligt bevæger os væk fra de lette sommerfrugter og grøntsager til et grovere udvalg. En af de grovere grøntsager her i efteråret er rødbeden, som også stærkt repræsenterer efterårspaletten i al dens pragt. Beder fås nemlig ikke kun i den helt mørkerøde farve som de fleste kender den. Den røde farver kan findes i alle nuancer fra sart lyserød til en mørk rødviolet nuance, og man kan såmænd også finde både gule og hvide beder.

Grøntsagen er nok mest kendt som den gængse, syltede kompagnon, serveret ovenpå et stykke højtbelagt smørrebrød eller til en portion brændende kærlighed. Men, rødbeden kan meget mere end at være tilbehør på rugbrødsmaden. Kigger man over mod det russiske køkken, har rødbede en meget central rolle, for eksempel i nationalretten "borsjtj" - en skøn rødbedesuppe.

Udover de skønne farver, der i levnedsmiddelindustrien blev brugt som rød farve, er rødbeden er skøn kilde til kostfibre og vitaminer, som kan være med til at holde dig mæt og styrke dit immunforsvar. Samtidig er kalorieindtaget minimalt, og der er kun omtrent 43 kcal per 100 g. Du kan derfor spise en ordentlig portion rødbeder med god samvittighed. Få inspiration til opskrifter med grøntsagen herunder:

Græskar

Normalt betragtes græskarret som en grøntsag, men pga. de mange kerner, er det i virkeligheden et stort bær – verdens største bær. Et bær, der både kan være aflangt, rundt og pæreformet som for eksempel butternutsquash. Den og hokkaidoen er to af de mest kendte sorter og minder meget om hinanden med deres hårde og tykke skal, svampede og trevlede frugtkød. Nok forbinder mange græskarret med Halloween, hvor græskarret udhules, får ansigter og agerer lanterner i folks haver, men græskarret er meget mere end det. Det kan syltes, koges, bages, pureres, dampes og anvendes i det salte såvel som det søde køkken – kun fantasien sætter grænser.

Du vidste det nok ikke, men både squash og agurk går under kategorien 'græskar'. De tilhører kategorien sommergræskar og har det til fælles, at de er små, umodne græskar og har en tynd skal. Desuden er de ofte aflange og grønne. De græskarsorter, man til gengæld vil forbinde med 'græskar', er vintergræskar - f.eks. hokkaido, butternutsquash og det såkaldte Halloween-græskar. Disse græskar er oftest orange eller gule, når de er modne. Hvor vintergræskar altid skal tilberedes, kan man derimod spise sommergræskar rå.