Konfekt til jul

Når årets sidste og hyggeligste måned indfinder sig, står traditionerne i kø. En af de absolut vigtigste opgaver er at sikre, at konfektskålene og kagedåserne aldrig er tomme! Og bedst er det, hvis du kan fylde op med hjemmelavede favoritter, der både er hyggelige at lave og dejlige at spise. Mange forbinder konfekt med en treenighed af nougat, marcipan og chokolade, men andre kombinationer kan også løfte smagsoplevelsen af de delikate mundbidder. Her får du inspiration til, hvordan du kan udvide udvalget på dit konfektfad og imponere dine gæster med f.eks. fyldte svesker, florentinere, orangettes, snekugler, fransk nougat eller cognac-trøfler med citrontimian.

  • Konfekt

    Fyldte svesker med marcipan og chokolade

    Fyldte, fanske svesker fyldt op med en skøn masse af daggamle chokoladebaserede tørkager, marcipan og paliné bundet sammen med armagnac-udblødte svesker. Sveskerne overtrækkes med en god mørk chokolade. Und dig selv at prøve dem, og begynd dagen før med at lade sveskerne til fyldet trække i armagnac.

    Opskrift

Hjemmelavet marcipan

Der findes mange gode købeversioner af marcipanen. Gå efter et højt indhold af mandler. Men vil du være helt sikker på, at kvaliteten er høj, kan du lave din egen marcipan derhjemme. Det er ikke så svært og kræver bare en foodprocessor. Hjemmelavet marcipan har en helt ren mandelsmag, som du kan sætte dit eget præg på ved at parfumere den med fx rosenvand, citrusskal eller noget helt tredje. Marcipan er genial at bruge til hjemmelavet konfekt, og det kan sammensættes med lige de ingredienser, der skal til for at kreere din favoritkonfekt. Du kan bruge vores opskrift her: 

Ingredienser
225 g mandler
2 evt. bittermandler
90 g sukker
1 spsk glukosesirup
1 ¼ dl vand

Sådan gør du 
Smut mandlerne ved at blanchere dem, køle dem af under koldt vand og smutte dem mellem fingrene. Tør dem af på et klæde. Mal mandlerne fint i foodprocessoren, og kog imens sukker, glukosesirup og vand op til en sirup. Tilsæt lidt ad sukkerlagen ad gangen, mens foodprocessoren kører, indtil du har en samlet men ikke klistret marcipan. Virker marcipanen for tør/klistret, så kør en smule vand ind i den. Marcipanen holder sig en uge i køleskabet pakket tæt ind i køkkenfilm.

  • Lyse fyldte chokolader med citronprailiné

    Kan du temperere mørk chokolade, kan du også temperere lys – temperaturerne er blot lidt lavere. Den lyse chokolade smelter i munden omkring den let saltede og virkelig smagsfyldte citronpraliné.

    Opskrift

Nougat dækker over to typer af konfekt, begge med nødder i hovedrollen. Den bløde nougat laves af fint formalede hasselnødder, sukker og fløde, mens den hårde variant, som kendes som fransk nougat, består af en hvid sukkermasse tilsat nødder. Den bliver ekstra delikat i en hjemmelavet udgave og er på ingen måde uoverkommelig at fremstille.

  • konfekt

    Fransk nougat med pistacie og kandiseret appelsin

    lav din egen franske nougat

    Opskrift