Catering til fødselsdag

Lad os sørge for, at det bliver en velsmagende oplevelse at fylde år. Hvad enten fødselsdagen skal fejres med mange eller få, om det er rund fødselsdag for firmaet eller blot en intim fødselsdagsmiddag med de nærmeste venner og familie, så har vi maden klar. Vores kokke håndplukker de allerbedste råvarer og pisker, rører og steger i timevis, så du og dine gæster kan nyde en velsmagende menu.

VI TILPASSER MENUER TIL DIT ARRANGEMENT

At invitere til fest er en enestående begivenhed, der kræver den helt rigtige menu. Og det gør ikke noget, hvis gæsterne taler om maden længe efter, at festen er forbi. Vi gør os umage for, at du kan få præcis den menu, der passer allerbedst til netop din fest. Hvad end du holder uformel sommerfest i haven, bryllup med højbord og sølvbestik eller har inviteret til vegetarisk festmiddag derhjemme.

Vores team af kokke og eventplanlæggere er oppe på tæerne og klar til at arbejde tæt sammen med dig, så vi i fællesskab kan skræddersy den perfekte menu præcis, som du drømmer om. Uanset om du holder festen derhjemme med familie og venner, eller du er ansvarlig for den helt store firmafest har vi gode idéer til, hvordan maden kan komplimentere netop dit arrangement bedst muligt. Har I særlige behov, allergier eller præferencer ser vi det som en spændende udfordring til at præsentere nye smagsmæssige oplevelser for jer, og vi har mere end tyve års erfaring med at sætte rammerne for festen baseret på jeres tema, budget og stil. 

Altid med sæsonens allerbedste råvarer i centrum, håndplukkede delikatesser og med hjælp fra vores dygtige kokkes gode idéer, er vi klar til at løfte madoplevelsen til dit arrangement til helt nye højder.

Kontakt os i formularen herunder for at høre nærmere og begynde planlægningen af din næste fest.

Få et tilbud på din menu

  • Personlige menuer tilpasset din begivenhed

  • Sæsonens allerbedste råvarer

  • Hensyn til allergener og særlige madpræferencer

{{message}}

Få et tilbud

Bestil skræddersyet catering til din næste fest

Feltet er påkrævet, udfyld venligst.

Feltet er påkrævet, udfyld venligst.

Feltet er påkrævet, udfyld venligst.

Feltet er påkrævet, udfyld venligst.

Feltet er påkrævet, udfyld venligst.

Feltet er påkrævet, udfyld venligst.

Feltet er påkrævet, udfyld venligst.

Feltet er påkrævet, udfyld venligst.

Ikke et gyldigt telefonnummer

Feltet er påkrævet, udfyld venligst.

Ikke en gyldig e-mail adresse.

Feltet er påkrævet, udfyld venligst.

Jeg accepterer at Meyers må kontakte mig med et tilbud. Tilbuddet gælder for fester fra 10 kuverter. Du kan også ringe til os på 39 18 69 00 og få et personligt særtilbud.

  • Smagen af sæsonen

    Vores kokke håndplukker de råvarer, som findes i køkkenhaven netop nu så du får dem, når de er allerbeds.

  • Leveret lige til døren

    Vi leverer maden på fade og skåle i Storkøbenhavn og omegn, så du kan læne dig tilbage.

  • Kanapéer, buffet eller 3-retters?

    Vi har maden klar til hvordan du end ønsker at fejres.

Bestil mad til fødselsdagen

Nogen vil kalde det årets højdepunkt, andre går mere stille med dørene, når det kommer til at annoncere begyndelsen på sit nye år. Uanset, hvordan du fejrer din fødselsdag, og om det er en 90-års fødselsdag eller endda en 1-års fødselsdag, så sætter de fleste pris på god mad til fødselsdagen. Bestil mad til fødselsdagen og gør plads til fødselsdagssang, hygge og ren forkælelse ved at lade vores kokke tilberede maden til din fødselsdag og få den leveret lige til døren. Det er hvad vi kalder nem mad til fødselsdagen. Du skal blot læne dig tilbage og nyde selskabet.

Din fødselsdagsmiddag

Ovenfor har vi samlet vores mest populære fødselsdagsmenuer. Der er stor forskel på, hvad folk synes er lækker mad til fødselsdage, og derfor har vi samlet et bredt udvalg af muligheder, som alle kan tilføre noget specielt til din fødselsdagsfest og fødselsdagsmiddag. Alle menuer skifter naturligvis i løbet af året, så du er sikret sæsonens bedste råvarer. Vælg for eksempel en smagfuld og klassisk 3-retters fødselsdagsmenu eller en stor buffet, der også fås i en indbydende vegetarisk version. Holder du en stående fødselsdag, kan vi tilbyde en smuk receptionsmenu, der efter dit ønske består af 5, 7 eller 9 kanapéer.

Vil du hellere have en helt uformel fødselsdag? Så har Meyers dygtige kokke udviklet den helt rette inspirerende delemadsmenu. Delemad er en række særdeles velsmagende retter, der ikke er tallerkenanrettede, men som I kan nyde i fællesskab og sende rundt om bordet. Delemad skaber en uformel, afslappende og intim stemning med smag og fællesskab i fokus. Med andre ord eMeyers delemad uhøjtidelig og velsmagende gæstemad.

Meyers kompetente kokke sikrer, at fødselsdagsmaden er perfekt tilsmagt og tilberedt, så du trygt kan bestille catering til din fødselsdagsmiddag og nyde dine gæsters selskab i stedet for at bruge din tid i køkkenet.

Nem mad til fødselsdag

Ønsker du en velsmagende og nem fødselsdagsmiddag? Vi har et stort udvalg af festmad, der passer til enhver fødselsdagsfest. 
Det er hurtigt og nemt at bestille din fødselsdagsmenu. Du slipper for besværet og får en kvalitets fødselsdagsmiddag leveret lige til døren. 

Kagemand- og kone til den særlige lejlighed

Fødselsdag bliver i Danmark ofte fejret med en kagemand eller en kagekone og er næsten en fast inventar på ethvert fødselsdagsbord. Hos Meyers Bageri kan du bestille en kagemand eller en kagekone til din fødselsdag. Vi laver dem enten som en øko kanelsnurrekage med marcipanansigt og bånd eller som en hindbærsnittekage med glasuransigt og bånd. Teksten på båndet bestemmer du selvfølgelig helt selv.

En kagemand mætter omkring 20-25 personer, og passer derfor perfekt til fødselsdage, der samler mange af dine nærmeste. Vil du forkæle dine gæster med en helt speciel kage, som tilføjer ekstra sødme og festlighed til herligheden, så er dette den perfekte løsning.

Ønsker du en kagemand eller kagekone, så kontakt din nærmeste Meyers Bageri eller bestil ved at udfylde bestillingssedlen.

Idéer til den perfekte fødselsdagsfest

I Meyers mener vi naturligvis, at maden spiller en central rolle, når man skal fejre fødselsdag. Men gør du lidt ekstra ud af alt det, der omgiver fødselsdagsmiddagen, kan du være sikker på, at dine gæster vil mindes din fødselsdagsfest længe efter, at musikken er slukket og fødselsdagsflagene taget ned. Derfor får du her nogle af vores bedste idéer til, hvad man kan lave på sin fødselsdag:

1. Temafødselsdag

Temafester er ikke kun forbeholdt børnefødselsdage, voksne kan også sagtens udfordres i udklædningens kunst. Vælg et fødselsdagstema som du ved, at dine gæster vil føle sig godt tilpasse med, så du sikrer en afslappet og sjov stemning til din fødselsdagsfest. Alt efter temperament kan temaerne spænde over alt fra et farvetema til et Gatsby tema eller et tema, der passer til dit fødselsårti, f.eks. en farverig 80’er fest.

2. Fødselsdagspynt

I forlængelse af ovenstående punkt må din fødselsdagsfest ikke mangle pynt. Har du valgt at fejre din fødselsdag med en temafest, sidder du allerede med svaret på, hvordan festlokalerne skal udsmykkes. Går du mere klassisk til værk uden fødselsdagstema og udklædning, kan en kærlig tanke på enkelte elementer i borddækningen uden tvivl gøre en verden til forskel for den ønskede stemning til festen.
Gå efter en formel fødselsdagsmiddag ved at dække bordet med hvide due, ens service, kronelys og elegante blomster. Ønsker du eller fødselaren en mere uformel og afslappet fødselsdagsfejring, kan du lade den rå bordplade stå frem og dække et rustikt fødselsdagsbord. Dæk op til fødselsdagsmiddagen med lys i forskellige højder og hop gerne med på trenden med evighedsbuketter – de kan også nydes efter fødselsdagen.

3. Fødselsdagsaktiviteter

Man bliver aldrig rigtig for gammel til at lege eller i det mindste bare quizze lidt, og en fødselsdag er en oplagt anledning til at sætte dine gæsters konkurrencegener lidt på prøve. Du kan blandt andet udfordre dem med en quiz, som enten omhandler gæsterne eller dig selv – hvem kender fødselaren bedst? Du kan også lægge op til større selskabslege såsom at tildele gæsterne en lille opgave, ved at lægge en seddel under hver tallerken. Opgaven skal udføres i løbet af fødselsdagsfesten, og den vil hurtigt give en god stemning til festen.
Hvis ikke du er til store fødselsdagsaktiviteter i løbet af din fejring, kan god musik langt hen ad vejen også være vejen til den ønskede stemning. Brug derfor et par minutter på at sammensætte den perfekte fødselsdagsplayliste.

Brug for mere plads?

Hvis du har du et brændende ønske om at invitere til en stor fødselsdagsfest med alle venner og hele familien, men bor i en 2. værelses lejlighed, har du nok stillet dig selv spørgsmålet – hvor kan man holde fødselsdag?
Det kan vi heldigvis hjælpe dig med, så du kan få dit ønske om en stor fødselsdagsfejring til at gå i opfyldelse. Find dit næste festlokale blandt vores partnere og inviter til en uforglemmelig fest i mindeværdige rammer. Du kan se mere om vores lokationer her.