Tilbage til opskrifter

Stegt kylling med braiserede ærter, perleløg og bacon

Bestil maden til din fest — leveret lige til døren

Se alle vores catering menuer her

Sådan gør du

Kylling

Tjek kyllingen for fjerstubbe, fjern evt. blod og indmadsrester, og tør den indvendigt med et stykke køkkenrulle. Skyl og pluk persillen, skær citronen ud i kvarter, og fyld begge dele ind i kyllingen sammen med smør, salt og peber. Bind kyllingen op med kødsnor, så lårene bliver holdt ind til brysterne, så holder de bedre på saftigheden.

Kom kyllingen på en rist med en bradepande under, der kan opfange evt. afdryp, og sæt den i ovnen. Steg kyllingen ved 170º i 60 min., sluk så ovnen, og lad kyllingen stå i 10 min. og trække i den slukkede ovn. Tag herefter kyllingen ud, og lad den trække yderligere i 10 min, inden du skærer ud.

Braiserede ærter med perleløg, bacon og salat

Bælg ærterne, pil perleløgene, og skær baconen ud i små tern.

Kom smør og bacon i en sauteuse eller en sauterpande, og sæt den på komfuret. Lad baconen riste på lav varme, indtil den er let gylden, tilsæt så de hele små perleløg, og lad dem sautere med i et par min., så de bliver bløde og suger noget af fedtstoffet til sig.

Skyl hjertesalat og persille imens, afdryp begge dele grundigt, og skær herefter hjertesalaten ud i grove stykker, og hak persillen.

Tilsæt ærterne til bacon og perleløg (tjek lige, at løgene er møre, inder du vipper ærterne ned til dem), og lad ærterne sauterere med i ca. 30 sek., inden du tilsætter salat og persille. Sving det hele godt rundt, og smag til med salt, peber og til allersidst citronsaft.

Server straks ærterne, så de beholder deres smukke grønne farve, sammen med kylling og små kogte kartofler.

Ingredienser

Kylling

1 stor kylling (ca. 1 1/2 kg)
1 bundt bredbladet persille
1 citron
20 g smør
salt og peber

Braiserede ærter med perleløg, bacon og salat

1 kg hele ærter ca. 300 g i bælget vælgt)
150 g perleløg
30 g bacon
15 g koldt smør
1 hjertesalat
1 bundt bredbladet persille
salt og peber
1 citron

Find opskriften i Almanak

Find bogen her