Tilbage til opskrifter

Stegt hornfisk med rabarberchutney

Når lystfiskerne om foråret drager ud til vores kyster for at fange hornfisk, er der få der ved, at de følger en årtusind gammel tradition i det her land. Siden stenalderen har vi kastet os over denne fisk, når den om foråret svømmer ind fra Atlanten gennem de danske sunde for at gyde på lavt vand i maj og juni. Da fiskens kød er uhyre velsmagende og sundt, burde vi spise meget mere af den end vi gør. Denne opskrift kombinerer hornfisken med en anden sæsonær yngling, rabarberen.

Lær at bage kanelsnurrer og andet bagværk på Meyers Bageskole

Se alle vores bagekurser her

Sådan gør du

Stegt hornfisk

Tjek hornfiskefileterne for friskhed, skæl og grønne ben. Læg fileterne på skindsiden, og smør indersiden med sennep, og krydr med salt og peber. Skær så hver filet ud i 4 stykker, og klap dem sammen, med skindsiden udad. Vend stykkerne i rugmel.

Steg hornfiskestykkerne i halvt smør og halvt olie på en varm pande, 2­3 min. på hver side. De skal være flot gyldne og sprøde på skindet. Krydr evt. med lidt ekstra salt og peber på skindet.

Spis de stegte hornfiskestykker med rabarberchutney (se herunder), lidt af stegesmørret og nye kogte kartofler, og giv gerne fisken et drys bredbladet persille lige inden servering.

Rabarberchutney

Skær top og bund af rabarberne – husk at passe på foden, som er det nederste hvide stykke af stilken og der, hvor rabarbersma­gen er allermest koncentreret og dejlig. Skyl rabarberstilkene, og skær dem i ca. 1 cm lange stykker.

Kog dem ved svag varme sammen med snittet løg, den hele chili, karry, korianderfrø, sukker, æbleed­dike og rosiner. Lad chutneyen koge, til rabarberne er kogt ud, ca. 15­20 min.

Fisk chilien op af chutneyen, og smid den ud. Hæld derefter chutneyen på glas, og køl den af. Chutneyen kan spises med det samme eller opbevares i køleskabet i 2­3 uger.

Ingredienser

Stegt hornfisk

2 store hornfiskfilet
1 spsk grov sennep
havsalt og friskkværnet peber
lidt rugmel
10 g rugmel
1 spsk rapsolie
lidt bredbladet persille

Rabarberchutney

10 rabarber
1 stort rødløg
1 frisk rød chili
1 tsk karry
1 tsk hele korianderfrø
3 spsk rørsukker
3 spsk æblecidereddike
1 håndfuld lyse rosiner

Find opskriften i Almanak

Find bogen her

Sæson opskrifter

For at kunne skabe retter der giver maksimalt udbytte på smag og konsistens ynder vi at bruge råvarer når de er i sæson. Her finder du alt fra vinterens simreretter, til sommerens salater, tærter med efterårets frugter og til når de første spæde grøntsager begynder at titte frem til foråret.