Sådan gør du
Grønt
Hvide asparges: skræl de hvide asparges, knæk bunden af, og sæt til side. Grønne asparges: Knæk bunden af, og sæt til side. Ærter: Bælg ærterne Radiser: rengør radiserne og halver dem. Spinat: blancher, put i isvand og blend til puré.
Bygotto
Sauter hvidløget i en stor gryde med lidt olivenolie. Kom perlebyggen i en gryde, tilsæt æblemost og vand, og bring det i kog. Lad bryggen koge i ca. 25-30 minutter, til den er mør, men stadig har bid. Kom smørret og revet ost i perlebyggen. Det er vigtigt, at perlebyggen er cremet og letflydende, så tilsæt evt. mere væde, hvis den er for fast. Smag til med citronsaft og lidt salt. Rør til sidst spinatpuré i bygottoen Damp eller steg asparges. Anret bygottoen på et fad eller tallerken, fordel de tilberedte asparges ovenpå, derefter radiser og ærter. Pynt med rød skovsyre.
Ingredienser
Bygotto
300 g groft poleret perlebyg
1 dl æblemost
1 ½ l grøntsagsfond
20 g smør
50 g fast ost, f.eks. parmesan
Havsalt
Saft af en halv citron
Grønt
1 bundt grønne asparges
1 bundt hvide asparges
½ kg ærter med bælg
½ bundt radiser
200 g spinat
2 fed hvidløg
1 bundt rød skovsyre
olivenolie
citronsaft
havsalt
Friskkværnet peber