Sådan gør du
Hæld linserne i en sigte, og skyl dem grundigt med koldt vand. Lad linserne dryppe godt af, og pil og hak imens løg og hvidløg fint, og hak også chilien fint (fjern evt. frø og frøvægge først, hvis du ønsker at nedtone chiliens styrke). Varm olien op i en gryde, og svits løgene i heri i nogle minutter, uden at de tager farve. Tilsæt linserne sammen med chili, hvidløg, korianderfrø og bouillon, og bring suppen i kog. Lad suppen småkoge under låg i ½ time, tilsæt så kokosmælk, og lad suppen koge i yderligere 5. minutter. Riv imens den friske kokosnød i papirtynde strimler på et mandolinjern eller på skivesiden af et klassisk rivejern, så den er klar til garniture. Tag suppen af varmen og blend den glat med en stavblender. Smag til sidst til med salt, peber, ingefærsaft og saften fra limen. Server suppen rygende varm med friske koriander, kokos på toppen og godt brød til.
Ingredienser
1 ½ dl røde linser
1 finthakket løg
1 fed hvidløg
1 finthakket, rød chili
1 spsk olivenolie
1 tsk korianderfrø
1 l grøntsagsbouillon (eller vand)
1 dåse kokosmælk
50 g friskrevet kokos
havsalt
Friskkværnet peber
3 spsk ingefær
1 lime
1 bundt koriander
Tilbehør
brød