Sådan gør du
Kom bacon i gryden sammen med et par spsk. olivenolie, og steg i et par minutter, til baconen er let gylden. Hak løget, kom det i gryden, og steg i et par minutter. Skær fennikellen i tern, og tilsæt dem sammen med hvidvin, revet citronskal og citronsaft. Kog i 20-25 minutter, til fennikellen er godt mør.
Rens muslingerne imens: kom dem i håndvasken, og tag proppen ud – muslingerne må ikke ligge under ferskvand i længere tid, så dør de. Lad vandet løbe, og rusk lidt rundt i muslingerne. Kassér muslinger, der ikke lukker sig, hvis du giver dem et lille gok i køkkenbordet. Kasser også muslinger med ødelagte skaller. Hvis de har skæg – de små tråde, der stikker ud af dem – så fjern det med en urtekniv.
Kog pastaen i en anden gryde efter anvisningen på posen – i rigeligt vand med lidt salt og uden låg. Inden du hælder vandet fra pastaen, så gem først 1 dl af vandet.
Kom muslingerne i gryden med fennikel, krydr med salt, læg låg på, og lad dem dampe i 2-3 minutter. Kassér muslinger, der ikke åbner sig ved dampning – men hvis mange muslinger er lukkede, så giv dem først et par minutter mere, og se, om de bare har fået for lidt.
Kom pastaen i gryden med muslinger og fennikel, og vendt rundt. Hvis retten virker meget tør, så tilsæt lidt af kogevandet fra pastaen. Kom et par skefulde olivenolie i sammen med grofthakket dild, og krydr med lidt salt og godt med friskkværnet sort peber. Spis med brød til.
Ingredienser
50 g bacon i tern
olivenolie
1 løg
olivenolie
1 løg
1 fennikel
1 dl hvidvin
saft og skal af en usprøjtet citron
400 g Blåmuslinger
1 håndfuld dild
200 g pasta
Salt og peber