Kimchi

Vores bud på den koreanske nationalret af gærede grøntsager. PS! Tak til Søren Ejlersen for inspiration

Kimchi

Sådan gør du

Kimchi

Start med at finde et 1-liters patentglas frem til din fermentering. Tilbered kimchi-pastaen, så den er klar, Se opskrift på kimchi-pasta nedenfor. Skyl kinaradiserne, skær toppen af, skræl dem og skær dem i ½ cm tykke, runde skiver. Snit kålen halvgroft. Skyl gulerødderne, skær toppen af, riv dem med skræl og kom dem ved kinaradiserne sammen med kålen. Hak purløg eller pil skalotteløg og hak dem fint, og kom dem ved gulerødder og radiser. Tilsæt saltet og massér det godt ind med rene hænder, til grøntsagerne begynder at afgive saft. Tilsæt kimchi-pastaen, og vend forsigtigt, men grundigt det hele sammen med en træske, til pastaen er opløst i væsken. Kom blandingen ned i patentglasset og pres det hele godt ned under lagen. Hvis der mod forventning ikke er nok, kan du tilføje lidt saltlage( 2 pct salt) Sørg for, at der er 3-4 cm luft foroven i patentglasset, luk det og stil det til at fermentere på en tallerken et skyggefuldt sted. Er temperaturen varmere end dette, kan det gå stærkere, er den koldere, kan det gå langsommere. Lad det fermentere i 5 til 7 dage, ideelt set ved 18 til 20 grader. Glasset skal åbnes hver dag for at frigive det kuldioxidtryk, fermenteringsprocessen danner. Smag på kimchien efter 5 dage eller før, afhængigt af temperaturen. Smag på kimchien indtil den 7. dag, hvor den bør være klar. Stil kimchien på køl. Den er nu spiseklar.

Kinchipasta

Pil hvidløg, og skræl ingefær, og hak det groft. Vej og mål hvidløg ingefær, paprika, chilipulver og fiskesauce (eller tørret tang) af, og kom det i foodprocessoren. Mål æblemost og vand af, hæld væskerne sammen. Kør nu ingredienserne i foodprocessoren, imens du tilsætter æblesaft og vand gennem låget lidt ad gangen. Bliv ved, til du har en fin pasta. Sluk kortvarigt, og brug så en ske eller en gummispatel til at skrabe pastaen ned fra skålens sider. Kør foodprocessoren igen, indtil du har en fin pasta. Hvis pastaen virker tør, og ingredienserne dermed ikke blander sig så godt, kan du tilsætte lidt mere vand og blende igen. Det er desuden en ret stærk pasta. Hvis du vil have den mildere, kan du tilsætte mindre chili og mere paprika.

Relaterede opskrifter

Vegansk

Vegetarisk

Vores version af den traditionelle salat empedrat fra det catalanske køkken. Spis den med brød som en let frokost eller i et større måltid som her. Salbitxada minder noget om en anden ligeledes catalansk sauce, romesco. I Catalonien spises den til såkaldte calcots, der er små porrelignende løg. Dem griller man helt sorte, så fjerner man den yderste skal og dypper det fløjlsbløde løg i saucen. Calcots er svære at opdrive på disse kanter, men små nye porrer kan bruges.

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Morgenmad

Vegetarisk

Baked beans på brød er britisk hyggemad, når den er enklest. Her løftet med lidt yoghurt og urter. Hjemmelavede baked beans kan være et grundstof i dit bælgfrugtarsenal, der vil fungere lige så godt til morgenmad som til en hurtig frokost eller aftensmad.

Vegetarisk

Sprøde, saftige og spændstige kroketter med en intens og let spicy dip. Hvis du laver både kroketterne og dippen, så bag aubergine og peberfrugter sammen.

Aftensmad

Glutenfri mad

Vegetarisk

Vegansk

Her får du opskriften på vores økologiske linsedaal, som kan købes i Coops butikker landet over. Det er Claus Meyers livret, og det er ham som har givet input til denne opskrift. Den er lavet på Mung Dahl også kaldet gule linser, det er halve afskallede mungbønner, som er let sødlig. Linserne koger nemt ud og gør retten cremet. Denne udgave er lidt mere læskende og ikke så tæt i det. Der er fedme fra kokosmælk, syre fra æblecidereddike, varme og parfume fra garam masala, gurkemeje og ingefær.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.