Tilbage til opskrifter

Kartoffel-asparges-gratin med fuglegræs og skvalderkål

En god, fyldig gratin med nogle af forårets dejligste råvarer. Og en dejlig, solid afveksling til lette retter med dampede hvide asparges. Det er også en god måde at få noget godt ud af asparges, som måske ikke er i absolut topkvalitet.

Lær at bage kanelsnurrer og andet bagværk på Meyers Bageskole

Se alle vores bagekurser her

Sådan gør du

Skræl kartofler og asparges med en tyndskræller; vær grundig med at få fjernet de hårde yderste fibre på aspargesene. Skær kartoflerne i tynde skiver på cirka 2 mm, gerne på et mandolinjern. Skær aspargeserne i tynde lange skiver på langs, også gerne på et mandolinjern. Skyl spinaten, og slyng den tør i en salatslynge eller et viskestykke. Steg den kort i lidt olivenolie, til den falder sammen. Kom spinaten i en sigte, så væsken kan dryppe af

Kom spinat, kartoffelskiver og aspargesskiver i en stor skål. Vend dem med tahin, sojamælk, finthakket citronskal, citronsaft, salt og peber, og pres det sammen i et ildfast fad beklædt med bagepapir. Bræk brødet i stykker, og vend dem med lidt olivenolie. Fordel dem på gratinen, og bag den ved 150° i 70-80 minutter, til kartoflerne er møre.

Skyl fuglegræs og skvalderkål, og slyng dem tørre i en salatslynge eller et viskestykke. Vend urterne i lidt citronsaft og olivenolie, og krydr med salt og peber. Server gratinen med urterne på toppen.

Tip

Giv evt. gratinen lidt ekstra smag med et drys stødt spidskommen.

Ingredienser

1 kg kartofler
500 g hvide asparges
3 håndfulde spinat
olivenolie
75 g tahin
3 dl sojamælk
skal af 1 usprøjtet citron
Saft af 1/2 citron
Havsalt
2 skiver Friskkværnet peber
2 skiver groft hvedebrød
1 håndfuld krydderurter (f.eks. fuglegræs og spæd skvalderkål)
citronsaft

Find opskriften i Meyers Grøn Mad

Find bogen her