Sådan gør du
Kalkun
Bland øl, sennep, honning, salvie og skiver af citron. Smør kalkunoverlårene med blandingen og kom dem i et ildfast fad. Krydr med salt og peber, og steg kalkunlårene i ovnen i 45 minutter ved 150°. Tag dem ud af ovnen og lad dem trække i 10 minutter, inden kødet skæres i skiver.
Salat
Skræl kålrabien og skær den i grove tern. Kog vand med salt op i en gryde. Når vandet koger, kommes kålrabiternene i. Kog dem i 3-4 minutter, indtil de er møre. Tag dem op og smag dem til med eddike, rapsolie, æblemos, sennep, salt og peber, mens de endnu er lune. Skyl æblerne, skær dem i kvarter, fjern kernehuset og snit dem på langs i helt fine skiver. Bland dem med kålrabiternene. Pluk grønkålen og skyl den i koldt vand. Lad den dryppe grundigt af i et dørslag og tør den herefter let i et viskestykke. Hak den fint og kom den i kålrabien. Vend det hele godt rundt og smag evt. til med lidt ekstra salt og friskkværnet peber og server med kalkunoverlårene.
Ingredienser
Kalkun
1 hvedeøl
1 spsk sennep
1 tsk honning
2 kviste salvie
½ citron usprøjtet
800 g kalkunoverlår
Salt og peber
Salat
1 kålrabi
½ dl cidereddike
½ rapsolie koldpresset
100 g grønkål frisk
2 spsk æblemos
1 spsk sennep
3 æbler
Salt og peber