Sådan gør du
Kør lever, kød, spæk, æbler i både, svesker og løg igennem kødhakkeren, og kom det i en skål. Frugten klæder med sin sødme leveren virkelig godt. Rør leveren med krydderierne, snaps, æg og mælk til en blød masse. Kom mel i til sidst, og rør grundigt rundt.
Krydr så med salt og peber. Hvis du ikke har mod på at smage på den rå postejmasse, så bag en lille prøve i ovnen for at tjekke, om din tilsmagning er i orden. Kom massen op i små smørsmurte portionsforme, fx aluforme. Bag leverpostejerne i vandbad ved 175˚ i 35-40 minutter, indtil de er faste og gyldne på toppen.
Server på godt rugbrød, og giv syltede rødbeder til. De bagte postejer kan holde sig 4-5 dage i køleskabet.
Ingredienser
500 g svinelever
200 g andelever
300 g andekød (f.eks. andebryst)
400 g svinespæk
2 æbler
10 svesker uden sten
1 løg
3 tsk stødt allehånde
2 tsk stødt nellike
2 spsk julesnaps
4 æg
2 dl letmælk
5 spsk hvedemel
havsalt
Friskkværnet peber