Tilbage til opskrifter

Jordbærsmoothie med ribs og vanilje

Bestil maden til din fest — leveret lige til døren

Se alle vores catering menuer her

Sådan gør du

Skyl jordbærrene så lidt som muligt, og kun hvis de er meget beskidte, og nip derefter de grønne haser af (jordbær suger vand til sig – og det forstærkes, hvis du skyller dem, efter at haserne er fjernet). Skær jordbærrene i kvarter, og kom dem i en skål. Vask også ribsene, rib dem, og kom ned til jordbærrene sammen med vaniljekorn og rørsukker. Lad bærrene trække i 10-15 minutter.

Kom bærrene i en blender, og tilsæt yoghurten. Blend smoothien i ca. 1 minut, indtil den er helt glat og homogen, og hæld den herefter i en kande eller direkte over i glas. Server smoothien som en del af søndagsmorgenmaden, eller brug den som frisk afslutning på en grillaften.

Tip

Du kan fryse smoothien ned i pindis-forme. Isen ville aldrig vinde en medalje, men alle børn elsker det.

Ingredienser

12 danske jordbær
50 g friske ribs
½ vaniljestang
2 spsk rørsukker
4 dl yoghurt naturel 2%

Find opskriften i Almanak

Find bogen her