Hjemmelavet ketchup med æble

Her har du opskriften på en god basalvare i de fleste danske køleskabe - tomatketchup. Spring ud i at lav den selv, så ved du præcis, hvad der er i den. Husk at det er en smagssag, så det er vigtigt at få smagt ketchuppen godt til, så den passer til din smag.

Hjemmelavet ketchup med æble

Sådan gør du

Skræl og snit løg og hvidløg - du behøver ikke at bekymre dig om hvor fint, da ketchuppen skal blendes til sidst.

Befri æblerne for kernehus, og snit dem fint.

Sauter løg og æbler let i olivenolie i 3-4 minutter, uden at det tager for meget farve. Tilsæt sukker, stjerneanis, korianderfrø, salt og peber, og lad løg og æbler karamellisere i sukkeret.

Kom nu tomaterne i gryden sammen med eddike, og lad det hele koge på svag varme i ca. 45 minutter, til du har en tæt kompot.

Blend tomatkompotten til en glat puré, og sigt den igennem en fintmasket sigte (brug evt. en ske til at mase puréen igennem med).

Smag til med sukker, salt og eddike, og hæld så ketchuppen i en skål, og afkøl den.

Hvis du ikke skal bruge ketchuppen med det samme, så hæld den i et skoldet syltetøjsglas, og opbevar den i køleskabet, hvor den kan holde sig i 50-60 dage, hvis den er uåbnet, og 10-15 dage, hvis du har åbnet den.

Almanak

Almanak er Claus Meyers drøm om det fuldendte madår.

Med udgangspunkt i årets gang og sæsonernes skiftende råvarer tilbyder bogen mere end 1.000 opskrifter på aftensmad, småretter og desserter, men også syltesager, pålæg, drikkelse, brød og kager. Det hele fordelt ud over samtlige af årets 365 dage.

I Meyers Almanak er de væsentligste retter fra de seneste 300 års danske madhistorie opdateret, og de præsenteres side om side med opskrifterne på familiens yndlingsretter fra de fremmede køkkener. Bogens tyngde er imidlertid den næsten endeløse række af ideer til, hvordan vi uge for uge kan omsætte de muligheder, naturen giver os, til skønne, enkle måltider, der er inden for rækkevidde for os alle.

Relaterede opskrifter

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.