Sådan gør du
Grønlangkål
Gå grønkålen efter for stykker af stok, vask den grundigt i koldt vand, og afdryp den i en sigte. Blancher kålen i 3-4 min. i en stor gryde med masser af vand og salt, og kom så kålen direkte over i en skål, og afkøl den under den kolde hane. Pres al væden ud af kålen, og hak den groft. Kom kål og fløde i en tykbundet gryde, og lad det koge i ca. 5-6 min., så fløden er tyknet og kogt godt ind i kålen, der dog holder sin fine farve og lidt bid. Smag til med revet citronskal, revet muskatnød, salt, peber og lidt sukker, og server til røget laks, medister, juleskinke eller frikadeller.
Ingredienser
Grønlangkål
500 g Rippet grønkål
havsalt
1 dl piskefløde
Fintrevet skal af ½ usprøjtet citron
lidt revet muskatnød
friskkværnet peber
sukker