Cupcakes med smørcreme

Saftige cupcakes med smørcreme, bær og salte nødder som topping. Du kan nemt tilføje dine favorit toppings, så de bliver præcis som du ønsker.

Cupcakes med smørcreme

Sådan gør du

Dej

Skær smørret i tern, og kom dem i en skål. Slå æggene ud i en anden skål eller kande, hæld mælken ved, og lad både æggeblanding og smør stå på køkkenbordet, indtil de har stuetemperatur. Det tager mindst en halv times tid. Imens kan du flække vaniljestangen og mase kornene med lidt af sukkeret.

Pisk smør, sukker og vanilje med en håndmixer på høj hastighed, til det er luftigt og lyst.

Bland hvedemel og bagepulver godt sammen. Kom halvdelen af melblandingen og halvdelen af mælke- og æggeblandingen i, og pisk det ind i dejen. Kom så resten i, og pisk, til det er blandet. Skrab bunden undervejs, så du får det hele med.

Fordel dejen i 10 muffinsforme, og bag dem ved 200˚ varmluft i 10 minutter, eller indtil de er gyldne på toppen. Lad dem køle helt af, før du pynter dem.

Smørcreme

Pisk smør og flormelis hvidt og luftigt med en håndmixer. Fordel smørcremen i to skåle. Smelt chokoladen i lille gryde ved svag varme. Pisk den smeltede chokolade i den ene portion creme med en håndmixer. Rør peanutbutter i den anden portion med en dejskraber. Find to sprøjteposer frem og sæt en stjernetyl i begge. Kom de to slags smørcreme i hver deres pose.

Pynt

Når du har sprøjtet smørcreme ud på cupcakesene i forskellige farver, kan du pynte med blåbær, pekannødder, peanuts og karamel.

Meyers bageskole for børn

'Meyers bageskole for børn' sprudler af bageglæde og energi. Alle kan være med, også selvom om man endnu ikke er en rutineret læser.

Opskrifterne er udviklet og afprøvet sammen med bageglade børn, der på mere end 300 trin-for trin-billeder viser, hvordan bagværket skal lave.

I ‘Meyers Bageskole’ handler det om at have det sjovt og kaste sig ud i at bage uden støttehjul. Du får de bedste tips og tricks, så du hurtigt bliver en dygtig bager.

Få et smugkig i bogen her
Køb bogen her

Relaterede opskrifter

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.