Tilbage til opskrifter

Confit af andelår

Confiture betyder syltetøj på fransk – og ’confit de canard’ kan bedst beskrives som fedtsyltet and. Det er et oplagt valg til dig, der synes, at saftigt, smagfuldt lårkød er det ypperste.

Få leveret en klassisk eller vegetarisk julemenu lige til døren

Læs mere og bestil årets julemenuer lige her

Sådan gør du

Dag 1:

Gnid andelårene med groft salt, peberkorn, hakket hvidløg og timian dagen før og sæt dem i køleskabet.

Dag 2:

Tør andelårene let af for overskydende salt, og kom dem i en gryde – sørg for at få hvidløg, timian og peberkorn med. Tilsæt andefedt, så det dækker, og kog stille og roligt på lavt blus. Andelårene skal koge i ca. 1½ time, til kødet er helt mørt.

Tag lårene af varmen, og sæt dem i køleskabet i fedtet. Således indsvøbt i fedt kan de confiterede lår holde sig i 70-80 dage i køleskabet. Når du skal bruge lårene, tager du dem op af fedtet, bruner dem på en pande og kommer dem herefter i ovnen i 10 minutter ved 180˚, indtil skindet er helt sprødt og gyldent.

Tip

Server de confiterede andelår med lun, krydret rødkål og gerne dobbeltstegte kartofler, som først bages og derefter flækkes og steges sprøde i lidt af andefedtet med rosmarin og hvidløg.

Ingredienser

4 andelår
15 g groft salt
10 hele sorte tørrede peberkorn
2 fed hvidløg
5 kviste timian
1 l andefedt bestil evt. hos slagteren

Find opskriften i Meyers julemad


  • Tag på kursus i Meyers Madhus

    Meyers Simremad

    På dette kursus, inspireret af Claus Meyers kogebog "Meyers Simremad", dykker vi ned i de teknikker, ingredienser og remedier, der giver dig succes i simregryden. Resultatet bliver en overdådig middag, som vi nyder med god vin i glasset. Simremad er robust, mør, saftig og intens mad, tilberedt langsomt, mens du kan lave alt mulig andet – slow food af den bedste slags, uanset om du bekender dig til støbejernsgryde, sous vide, trykkoger eller tagine.

    Læs mere og bestil

En af julens klassikere, som det i den grad kan betale sig at lave selv. Se hvordan du kan lave den selv.

Sådan laver du hjemmelavet rødkål