Sådan gør du
Bønner
Udblød bønnerne i koldt vand natten over eller i mindst 6 timer. Hæld vandet fra, og kog bønnerne i rigeligt friskt vand i 60-65 minutter med grofthakket løg og hvidløg og en knivspids salt, til de er møre. Hæld vandet fra. Marinér bønnerne med olivenolie og citronsaft, og smag til med salt og peber.
Citronbagte gulerødder
Skræl gulerødderne, kom dem i et ovnfast fad og vend dem med olie, salt, citronsaft og citronskal. Dæk gulerødderne over med bagepapir, og bag dem i ovnen ved 150° i først 40 minutter overdækket, og dernæst 20 minutter uden overdækning.
Ølandshvedeknas
Kom hvedebrødet i en blender, og blend til en meget grov rasp ved at bruge puls-knappen i 30 sekunder. Vend den grove rasp med spidskommen, kanel, kardemomme, finthakket hvidløg, olivenolie, salt og pinjekerner. Bred blandingen ud på en bageplade med bagepapir, og rist i ovnen ved 150°, til det er sprødt og knasende – det tager 30-35 minutter. Ryst gerne lidt i raspen undervejs, så den bliver jævnt ristet
Ved servering
Rør yoghurten med salt, peber og evt. lidt citronsaft. Lige før spisetid, skær så gulerødderne igennem på langs og kom dem på et fad. Fordel bønnerne på gulerødderne, og sørg for, at al marinaden kommer med. Hak mynten groft, og ryst den sammen med raspen. Fordel raspen over gulerødderne og bønnerne, og slut af med at dryppe med den saltede yoghurt og drysse med sumak.
Ingredienser
Bønner
200 g tørrede sortøjebønner
2 løg
2 fed hvidløg
½ dl citronsaft
½ dl olivenolie
Salt og peber
Citronbagte gulerødder
1 kg gulerod
3 spsk olivenolie
1 citron usprøjtet, saft og skal
Ølandshvedeknas
8 skiver koldhævet hvedebrød
1 tsk knust spidskommen
½ tsk stødt kanel
½ tsk kardemomme
1 fed hvidløg
3 spsk olivenolie
1 tsk salt
75 g pinjekerner
Desuden
1 ½ dl yoghurt
1 håndfuld frisk mynte
1 spsk sumak