Tilbage til opskrifter

Chana Dal Payasam

Chana dal payasam er en ekstrem populær dessert fra det sydlige Indien. Desserten er en form for grød, som blandt andet er lavet på flækkede kikærter, kokoscreme, indisk rørsukker og kardemomme. Desserten er kendt for sin cremede konsistens og raffinerede sødme. Den bliver ofte serveret i forbindelse med festlige anledninger.

Sådan gør du

Fremgangsmåde

Skyl 2,4 dl flækkede kikærter i en skål. Skift vand to gange. Tilsæt yderligere vand til iblødsætning. Lad stå natten over. Kasser vandet efterfølgende.

Hæld de udblødte kikærter i en trykkoger og tilsæt så meget vand, at kikærterne er dækket. Kog kikærterne i trykkogeren indtil den har (pebet?) 4-5 gange. Sluk efterfølgende kogepladen. Efter trykket er faldet i gryden, åbnes den. Hvis ikke kikærterne er gennemkogte, tilføjes mere vand og de koges lidt længere. Det er dog vigtigt ikke at overkoge kikærterne, de skal hverken klumpe sammen eller koge ud.

Tilsæt en lille smule vand og bland godt. Tilsæt 4,8 dl kokoscreme sammen med 2,4 dl indisk rørsukker og stødt kardemomme. Kog på lavt blus indtil rørsukkeret smelter og blandingen bliver lind. Hvis den ønskes lidt tyndere, kan yderligere kokoscreme tilsættes. Pynt med cashewnødder og safran.

Ingredienser

Ingredienser

2 ⅖ dl flækkede kikærter (afskallede og forkogte)
4 ⅘ dl kokoscreme
2 ⅖ dl indisk rørsukker
kardemomme pulver (efter smag)
cashewnødder til pynt
safran til pynt