Brownie

Forkæl smagsløgene med en skøn og intens chokolade brownie for alle chokoladeelskere. Kagen er bagt på en god kvalitetschokolade, som giver et fantastisk resultat. Server kagen som den er eller med vaniljeis og friske bær.

Brownie

Sådan gør du

Forvarm ovnen til 170° varmluft. Hak valnødderne groft, og stil dem til side. Hak chokoladen groft, og kom den i en skål, og smelt den sammen med smørret over vandbad.

Pisk æg og sukker sammen – ikke for luftigt – og rør den smeltede chokolade-/smørblanding i æggene med en gummidejskraber.

Sigt mel, bagepulver, salt og kakao i, og rør dejen godt igennem. Tilsæt de grofthakkede valnødder, og rør dem i dejen. Hæld dejen i en bradepande (24 x 24 cm) beklædt med bagepapir. Bag brownien i ca. 40 minutter. Den skal – som de fleste chokoladekager – tages ud, mens den er lettere ubagt i midten, dvs. at når du stikker en strikkepind i kagen, skal der hænge lidt dej fast på den. Afkøl kagen i formen, og skær den ud i 12-14 brownies.

Meyers Chokolade

Udover at du i bogen får mere end 100 forskellige opskrifter på bl.a. kager, tærter, desserter, is, fyldte chokolader og drikke, handler bogen også om, at chokolade er en følelse, som mange af os kender til. Chokolade er ikke bare en ingrediens eller en råvare, men en stærk følelse af længsel og lede, ro og uro, lyst og last på samme tid.

I bogen bliver du gelejdet gennem chokoladens historie og kakaobønnernes rejse fra jord til bord. Du får en grundig guide i teknikker, redskaber og råvarer, så du trygt og roligt kan gå i gang med de mange udfordrende discipliner, der findes i chokoladekøkkenet.

Relaterede opskrifter

Frokost

Disse supersaftige snegle baseret på vores ølandshvededej er uhyre lækre, ungerne elsker dem og hvis jeg ikke har tid til en ordentlig frokost, snupper jeg en ølandssnegl og jeg gør det med glæde. Her er sneglene rullet med rå tomatsauce og comté, men du kan selvfølgelig variere fyldet.

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Disse forrygende brunkager smages til med appelsinskal og er uden sukat. Du kan dog tilsætte 25 g hakket sukat, hvis du ønsker det. Det er essentielt, at du ikke overbager dem; knashårde brunkager er der ikke meget ved.

Dessert

Glutenfri mad

Hindbær- og jordbærtærten er indbegrebet af sommer i Danmark. At byde på en hjemmelavet udgave frem for den fra konditoren er temmelig overskudsagtigt og et dejligt lille projekt til en sommerdag. Lav den, når du kan få danske jordbær eller hindbær med masser af smag.

Dessert

Dansk mad

En simpel æblekage, der også kan bages med pærer, rabarber eller ferskener.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.