Tilbage til opskrifter

Braiseret oksetværreb

Sådan gør du

Oksetværreb

Rids tværrebet, og krydr det med salt og peber.

Læg tværrebet på en bund af hele hvidløgsfed, løg og gulerødder i grove stykker persille, timian, laurbærblade og rosmarin, og hæld rødvin og vand over.

Steg tværrebet i ovnen ved 175° i halvanden time – dryp jævnligt med skyen, og kom evt. lidt ekstra vand ved, så skyen ikke fordamper.

Tag fadet ud af ovnen, og si skyen over i en gryde. Skum fedtet af, og juster smagen med lidt eddike, salt, peber og evt. lidt sukker.

Hæld nu skyen samt urterne (uden krydderurtekviste og laurbærblade) i en blender, og blend det glat med lidt koldt smør til en cremet sovs.

Kartoffel-græskarpuré

Skræl kartofler og græskar, skær begge dele i mindre stykker, og kom dem i en gryde med vand, så det dækker. Sæt gryden over at koge, og kog i 25-30 minutter, indtil kartofler og græskar er helt møre.

Hæld så vandet fra, og lad kartofler og græskar stå 2-3 minutter i gryden og dampe af.

Lun mælken i en lille gryde. Skær smørret ud i små tern

Mos kartofler og græskar med en kartoffelmoser eller et piskeris, tilsæt varm mælk og smør, indtil mosen er helt jævn og blød, og smag til med salt og frisk peber.

Servering

Skær kødet ud i tykke skiver, og overhæld det med sovsen, og spis med det samme med kartoffel-græskarpuré og groft brød til.

Ingredienser

Oksetværreb

2 kg oksetværreb
havsalt
Friskkværnet peber
3 fed hvidløg
2 løg
2 gulerod
3 bredbladet persille
2 kviste timian
5 laurbærblad
3 kviste rosmarin
4 dl rødvin kraftig
2 dl vand
2 spsk cidereddike
15 g smør

Kartoffel-græskarpuré

1 kg bagekartoffel
400 g græskar i renset væk, f.eks. hokkaido eller butternut
2 dl letmælk
50 g smør
havsalt
Friskkværnet peber

Find opskriften i Almanak

Find bogen her