Sådan gør du
Dryp brødet med olivenolie, og grill det på en grill, grillpande eller under ovnens grill på begge sider, til det er gyldent. Pluk det i grove stykker.
Skær agurker og tomater i skiver. Skær bund og top af radiserne, og flæk dem på langs. Skær forårsløgene helt tynde på langs. Kom spinat, persille, mynte og mizuna i koldt vand i 10-15 minutter. Slyng dem tørre i en salatslynge eller et viskestykke. Hak urter og salater groft igennem.
Dressing
Rør i en stor skål olivenolie, eddike og citronsaft sammen med citronskal, spidskommen, kanel, honning, finthakket hvidløg og sumak.
Ved servering
Rør yoghurten sammen med kærnemælken. Vend alle grøntsager, salater, urter og brødet i skålen med dressingen, og smag til med salt og peber. Vend yoghurtblandingen forsigtigt i salaten uden at blande for meget. Drys som det sidste med lidt mere sumak.
Ingredienser
6 skiver lyst hvedebrød
lidt olivenolie
1 agurk eller 3 små skoleagurker
4 friske eller syltede tomater - grønne eller røde
1 bundt radiser
1 bundt forårsløg
2 håndfulde spinat
2 håndfulde bredbladet persille
1 lille håndfuld mynte
2 håndfulde mizuna (alternativtr f.eks. rucola eller frilice)
Dressing
¾ dl koldpresset olivenolie
2 spsk æblecidereddike
saft og skal af en usprøjtet citron
½ tsk spidskommen - ristet og knust
1 knivspids kanel
1 tsk honning
2 fed hvidløg
1 tsk sumak
Desuden
100 g græsk yoghurt 10 %
½ dl kærnemælk
havsalt
friskkværnet peber