Teambuilding i køkkenet
Vi sætter rammen for en hyggelig dag eller aften i køkkenet, hvor du sammen med kollegerne skaber en velsmagende middag under kyndig vejledning fra vores kokke og undervisere. I bestemmer hvor lang tid I vil stå bag gryderne eller om I vil læne jer mere tilbage og lade vores kokke stå for at svinge panderne.
Vi arbejder med sæsonens bedste økologiske råvarer og kombinerer klassiske favoritter med moderne gastronomiske teknikker. Vi dækker langbordet, skænker op i glasset og sørger for at I får en mindeværdig oplevelse, fyldt med god mad, værtskab og sjove kulinariske udfordringer.
I kan også kombinere jeres teambuilding med heldagskonferencer eller kortere møder med forplejning i vores hyggelige lokaler.