Tilbage til opskrifter

Sprøde snacksvampe m. hasselnødder, syrlige beder og bearnaise-dip

En perfekt lille snack, hvor bearnaisen bliver brugt som den lækreste dip.

Sådan gør du

På en pande ristes hasselnødderne til de er gyldne. Lige inden hasselnødderne tages af varmen, tilsættes honning, citronskal og salt. Hasselnødderne afkøles og hakkes til en ensartet masse med struktur.

Svampene rengøres uden at de bliver skilt fra hinanden, da de skal blive siddende samlet. Svampene steges i olie under pres til de er gyldne og sprøde. Du steger svampene under pres ved at lægge svampene på en varm pande og herefter sætte en pande eller en gryde ovenpå svampene (dette presser svampene flade). Varmen reguleres således at svampene steger og ikke koger på panden. Når svampene er gyldne og sprøde, tages de af panden og lægges på et stykke fedtsugende papir og drysses med urtesalt.

Svampene serveres lune med bearnaise, hasselnøde-crunch, urtesalt og syltede beder til at dyppe i.

Ingredienser

400 g østershatte
80 g syltede gule beder fra Meyers
50 g hasselnødder
1 tsk honning
1 skal fra citron
100 g bearnaise sauce
olie til stegning
salt og peber


Grønne opskrifter

Her har vi samlet opskrifter fra det grønne univers, til dig der er vegetar, veganer eller bare ønsker at spise lidt grønnere. Vi garanterer opskrifter der er fulde af saft, kraft og smag, til når du søger inspiration til retter spækket med grøntsager, bønner og alt andet der spirer og vokser.