Safransyltet torsk

Kombinationen af torsk, beder, æg, sprød bacon og sennep er en dansk nytårsklassiker, der her mødes i en salat, som er skøn som et let måltid. Safranens farve og aroma går virkelig godt i spænd med det fine hvide torskekød. Du kan sagtens bruge andre torskefisk, som kulmule eller kuller, eller skifte de gule beder ud med røde af slagsen. Gnid torsken med salt et par timer i forvejen, dæk den med husholdningsfilm, og sæt den i køleskabet.

Safransyltet torsk

Sådan gør du

Pil hvidløget, skær det i tynde skiver, og kom det i en lille gryde sammen med safran, eddike, sukker og vand. Lad lagen koge op, kom fisken i, og lad den simre ved svag varme i 2-3 minutter. Køl derefter fisken ned i lagen, gerne natten over i køleskabet.

Skræl de gule beder, skær dem i store tern á ca. 2×2 cm, og vend dem med et par dråber olie, salt og lidt eddike i et ovnfast fad. Bag dem ved 130° i 35-40 minutter, til de er møre, men stadig har bid. Lad dem køle af.

Bring en gryde med rigeligt vand i kog, og kog æggene i 6-7 minutter. Køl æggene af under rindende koldt vand, og pil dem.

Fordel baconen på en bageplade med bagepapir, og steg den i ovnen ved 175° i ca. 15 minutter, til den er knasende sprød. Læg baconen på køkkenrulle.

Rør cremefraichen med sennep, og smag til med salt og peber. Vend ¾ af dressingen sammen med de bagte gule beder.

Lige før du skal spise, så pluk rugbrødet i grove stykker, og rist dem sprøde i smør på en middelvarm pande. Krydr med salt.

Tag fisken op af lagen, bræk den i mindre stykker, og fordel dem på et stort fad sammen med de bagte beder, kvarte æg, karse og bacon. Slut af med små klatter af sennepsdressing, rugbrødscroutoner og lidt friskhøvlet peberrod.

Relaterede opskrifter

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Aftensmad

Forårsmad

Sommermad

Dansk mad

Hvis du vil lave rigtig gode frikadeller, er det ikke kun hovedet, du skal holde koldt – også farsen! Hvis en fars bliver for varm under blandingen, så skiller den, og frikadellerne bliver tørre og grynede i stedet for spændstige og saftige. Grænsen er 15°, og den krydser man hurtigere, end man tror. Vi serverer de klassiske frikadeller med kål og en mild sennepsdressing

Dansk mad

Frokost

En hjemmelavet, klassisk grisesylte, er nem at lave og smager fantastisk sammen med rødbeder, salat samt godt rugbrød og grov sennep. Sylten passer perfekt til julefrokosten og vil med garanti sprede glæde hos dine gæster.

Dessert

Dansk mad

En simpel æblekage, der også kan bages med pærer, rabarber eller ferskener.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.