• Opskrift på risalamande fra Meyers

Med denne opskrift på risalamande er det slut med at være bange for, at risengrøden brænder på. Opskriften kræver en stor tykbundet gryde med låg, der kan gå i ovnen. Giv den et kort opkog, og lade den koge færdigt i ovnen. Ikke nok med at den er nem at lave, så smager den også rasende godt.

Bestil mad ud af huset til juleaften. Lad vores kokke stå for den klassiske julemenu, så du slipper for at stå i køkkenet juleaften.

Bestil her

Sådan gør du

Risengrød

Varm ovnen op til 200°. Skyl risene, og kog dem forsigtigt op med mælken i en tykbundet gryde. Rør rundt hele tiden. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud; og kom vanillekorn og stangen ned i risene sammen med sukker og salt. Sæt låg på gryden, og sæt den ind i ovnen i ½ time. Bliv ikke nervøs over, at den er så flydende, som den er. Lad risengrøden køle helt af. Fisk vanillestængerne op.

Desuden

Lad risengrøden køle helt af. Fisk vanillestængerne op. Hak mandlerne groft. Pisk fløden indtil den har til konsistens som en tyk ymer, og vend den forsigtigt rundt i risengrøden sammen med mandlerne. Lad risalamanden stå og sætte sig, og server den med en kirsebærsauce af god kvalitet.

Ingredienser

Risengrød

130 g grødris
1 l sødmælk
1 vaniljestang
75 g sukker
1 knivspids salt

Desuden

75 g mandler smuttede
4 dl fløde