Sådan gør du
Rist løg, hvidløg, rosmarin og fennikelfrø i en gryde i en god sjat olivenolie ved mellemvarme, til det lige akkurat begynder at få lidt farve – ca. 5-7 minutter.
Hvis du bruger tørrede bønner: Tilsæt udblødte, drænede bønner, og hæld 6 dl vand på. Krydr med ganske lidt salt. Kog bønnerne stille og roligt under låg ved middelvarme, til de er helt møre – ca. 45-60 minutter. De er færdige, når du nemt kan mose en bønne mellem to fingre, og den føles cremet. Hvis gryden er ved at koge tør, så hæld lidt mere vand på.
Hvis du bruger bønner fra dåse: Dræn og skyl bønnerne, og tilsæt hele dåsen med bønner inkl. lage direkte til gryden sammen med ca. 1-2 dl vand. Lad dem simre i 5-10 minutter, så de når at tage smag. Justér væskemængden efter behov
Tilsæt hakkede tomater og tomatkoncentrat, og kog igennem i 5 minutter. Hvis retten er meget våd, så lad den koge lidt ind uden låg.
Lige inden servering – mens pastaen koger efter anvisning på posen – så tilsæt squashene, og lun det hele igennem i 2-3 minutter. Smag til med salt, peber og lidt eddike.
Vend en smule olivenolie i pastaen, og servér med bønnesauce og evt. revet parmesan
Ingredienser
2 løg, hakkede
2 fed hvidløg, hakkede
2 spsk frisk rosmarin, hakket
1 ½ tsk fennikelfrø, knust let
olivenolie
125 g tørrede hvide bønner (udblødt natten over i koldt vand) eller 2 dåser hvide bønner fra Øland
Salt og peber
6 dl vand
1 ½ dåse hakkede tomater
2 tsk tomatkoncentrat
400 g pasta (fx pappardelle)
500 g squash, i tynde skiver
Salt og peber
2 spsk æblecidereddike (eller anden lys eddike)
Evt. parmesan